Drøm eller mareridt? Se Adam Driver gange seks indspille en morsom reklamefilm

Drøm eller mareridt? Se Adam Driver gange seks indspille en morsom reklamefilm
'Backstage with Adam Driver'. (Foto: screenshot)

Hvad er bedre end en film med Adam Driver? En film med flere Adam Drivere!

I en ny reklame spiller Adam Driver sig selv i en skør og krukket version, der skal indspille en (reklame)film med adskillige versioner af sig selv. En Adam Driver til at instruere, holde boomerstangen og flere styks til det centrale cast.

Derudover er der også en Adam Driver som hænger i et svævestunt på en virkelig sjov måde. En minder os om, at han har gået på Julliard, en anden skriger »squarespace« ind i væggen som opvarmning.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvordan har du det med at spille over for Adam Driver, bliver Adam Driver spurgt?

»Ærlig talt, tænkte jeg, at det ville være virkelig fedt, for jeg kan ikke lide nogle andre skuespillere«, svarer han. Man får lyst til at give ham ret.

At dømme på de selvfede skuespilfornemmelser fra videoen, tyder meget dog på, at én Adam Driver i hånden trods alt er bedre end 10 på et filmset.

Det er hjemmesideplatformen Squarespace der står bag metamesterværket ‘Backstage with Adam Driver’, som er produceret til det berømte tv-spot under den amerikanske Super Bowl, der løber af stablen 13. februar.

Det var i forbindelse med samme sportsanledning, at man for nylig også kunne se Timothée Chalamet tage pis på sig selv for Apple TV+, hvor han misundte alle de skuespillere, der lavede film og serier på streamingtjenesten.

Driver har senest været spillefilmsaktuel i Noah Baumbachs Netflix-film ‘White Noise’, men da han ad flere omgange de sidste par år reklamerede for Burberry-parfume og forvandlede sig til en hest, fangede det bestemt også folkets opmærksomhed.

Sidste år nød vi også Daniel Craigs virale dansetrin i en reklame for vodka instrueret af Taika Waititi.

På den mere reelle filmfront kan man se frem til Adam Drivers rolle som dinosaurjaget eneboer i ‘A Quiet Place’-duoens kommende film ’65’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af