Ben Affleck er trukket Dunkin’-uniformen og langer kaffe gennem drive-thru‘en i donutgigantens reklame fra nattens Super Bowl.
Efterhånden som kunderne kører op til vinduet, finder de ud af, hvem der betjener dem og reagerer med alt fra måben og vantro til fuldkommen ligegyldighed.
Den sidste kunde er dog en lige så stor overraskelse for den tidligere Batman, som han er for hende.
Det er nemlig Afflecks kone Jennifer Lopez, der afslører hans hemmelige sidegesjæft.
»Er det dét her, du laver, når du siger du tager på arbejde hver dag?«, spørger den forvirrede Lopez, hvilket får Affleck til at tage en pause for at forklare situationen.
Inden han når så langt, har Lopez dog en ordre:
»Tag en glaseret med til mig!« siger popstjernen med hentydning til Dunkins’ glaserede doughnuts.
Dunkin’ blev grundlagt i Massachusetts, hvor Affleck voksede op, og fik smag for kædens produkter. Siden har de åbnet filialer i Afflecks nye hjemby Los Angeles, og det er han eftersigende ret vild med: »Det er fantastisk! Jeg spiser Dunkin Donuts hver dag«, fortæller skuespilleren til Collider.
Måske det var fordi Affleck måtte undvære sit donutfix, at han så så trist ud ved året Grammy prisuddeling.