Kid Rock kaldte Pamela Anderson »luder« efter ‘Borat’-rolle, der førte til deres skilsmisse

Kid Rock kaldte Pamela Anderson »luder« efter ‘Borat’-rolle, der førte til deres skilsmisse
Pamela Anderson 2023. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin via Getty Images)

Det har ikke været en dans på roser at være Pamela Anderson.

I forbindelse med dokumentaren ‘Pamela, A Love Story’, som hun selv står bag og den samtidige udgivelse af selvbiografien ‘Love, Pamela’, har vi fået indsigt i flere ubehagelige kapitler i stjernens liv.

Udover at dele chokket over ‘Pam & Tommy’-seriens gentagelse af hende og Tommy Lees sextape-fadæse, har hun anklaget Tim Rice for at blotte sig for hende tidligt i hendes karrriere og fremhævet Hugh Hefner, som den eneste mand, der respekterede hende.

Nu fortæller Anderson, at hendes cameo i ‘Borat’ ikke blevet taget vel imod af hendes tidligere mand Kid Rock.

I memoiret fortæller hun om en episode, hvor hun og Rock deltog i en privat visning af filmen hjemme hos branchebossen Ron Meyer, hvor filminstruktør Steven Spielberg, musiklegende Rick Rubin og surfer Laird Hamilton blandt andre også var tilstede. Her skulle Rock have kaldt hende »luder« som reaktion på filmrollen.

Anderson fortæller, at parret var ved at flytte sammen før ‘Borat’-premieren, hvilket de dog aldrig gjorde.

Hun havde undladt at fortælle Rock om sin rolle i filmen som en overraskelse, men det gik ikke som håbet, da han opdagede det. I filmen er Borat-karakteren besat af Anderson og forsøger at kidnappe hende, efter hun afslår hans frieri ved en signering i en pladebutik.

»Jeg havde glemt den del af filmen, som referer til ‘sextapet’. Bob (Kid Rock, red.) stormede ud og kaldte mig en luder, og det der var værre. Han var pinligt berørt, og hans reaktion var ikke gennemtænkt. Laird (Hamilton, red.) råbte, ‘Bliv ikke sur på Superwoman, når hun finder kappen frem!’. Bagefter løb jeg efter Bob ud til hans bil, han gled ud og efterlod mig alene derinde. Jeg vendte om og undskyldte, bagefter spurgte jeg, om der var nogen, der kunne give mig et lift hjem«, fortæller Anderson (via Indiewire).

Da hun kom tilbage, var Kid Rock stadig oprevet, fortæller Anderson videre i sine erindringer om, det der førte til deres brud:

»Da jeg kom ind, var Bob i gang med at smadre et foto på væggen. Han sagde, at han var træt af at vågne op til et billede af mig og David LaChapelle (Andersons ven og fotograf, red.) hver dag. Men det var ikke mig og David, det var Marilyn Monroe og Bert Stern. Vi slog op. Jeg holdt ikke kontakten med Bob«.

Parret søgte om skilsmisse i slutningen af november 2006, og ‘Borat’ fik premiere 3. november. De var kun gift i fire måneder. Filmens instruktør og hovedrolleindehaver Sacha Baron Cohen har før udtalt til Indiewire, at han var årsagen til deres skilsmisse.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af