»Bradley Cooper har gjort det igen«.
Sådan lød det fra Soundvenues filmredaktør live fra Venedig Film Festival efter verdenspremieren på Bradley Coopers Leonard Bernstein-biopic ’Maestro’.
Med lidt Oscar-hype oveni hatten er der nok god grund til at glæde sig til den danske premiere til december.
Netflix har netop offentliggjort den første officielle trailer.
Her ses en næsten ugenkendelig Bradley Cooper som den legendariske dirigent og komponist Leonard Bernstein, der blandt andet komponerede blandt andet musikken til ’West Side Story’.
Coopers opfølger til Oscar-vinderen ‘A Star Is Born’ bliver beskrevet som en kærlighedhistorie over flere årtier med Bernstein og hans kone, skuespilleren Felicia Montealegre, spillet af Carey Mulligan.
Deres forhold var en kompliceret størrelse, hvor Bernstein havde flere affærer med mænd og kvinder gennem deres ægteskab.
’Maestro’ får dansk biografpremiere 7. december, og kan streames på Netflix fra den 20.