’Goosebumps’: Disney+-aktuel teenhorrorserie kan lige gå an inden finalen på ’Stranger Things’
Set i lyset af serieindustriens remakelanceringer af millennial-gore som ’Twilight’ og ’Harry Potter’ var det vel kun et spørgsmål om tid, før vi fik serveret et nyt bud på forfatter R. L. Stines ’Goosebumps’-univers.
For mange horrornørder, der er vokset op i 90’erne og 00’erne, har de eventyrligt klamme og gruopvækkende fortællinger om børn, der plages af alt fra mumier til irriterende småsøskende, stået som en fast del af inventaret, når der skulle findes ny læsning på folkeskolebiblioteket.
En genoplivning af de klassiske historier, som kan skræmme livet af nutidens populære young adult-segment, giver da også god mening.
Her skal det nemlig hverken være for højtravende eller selvhøjtideligt, men quirky og lige præcis uhyggeligt nok til, at man lige kravler om bag sofaryggen, hvilket må siges at flugte med ’Goosebumps’-franchisens dna.
Og det lykkes Rob Letterman og Nicholas Stollers nye Disney+-serie egentlig ret godt med at leve op til – i starten. For i forsøget på at være lige dele teenangst, detektivmysterie, horror og Gen Z-venlig komik ender ’Goosebumps’ som en genremæssig rodebutik. Om end det heldigvis ikke er lig med ringe underholdningsværdi.
Vi befinder os til at begynde med i 1993 i den tågede havneby Port Lawrence, hvor gymnasieeleven Harold Biddle raseres af overnaturlige kræfter og dør i en gigantisk eksplosion i sit hjem.
Huset står efterfølgende tomt i tre årtier, før gymnasiets yndlingsjock (Go Titans!) Isaiah, spillet af Zack Morris, bryder ind med sin mean-girl-kæreste Allison (Rhinnan Payne) og bedsteven James (Miles McKenna) for at holde Halloween-fest. Snart erfarer Isaiah og hans klassekammerater dog, at der skete noget lusket i huset – og at det hele måske hænger sammen med et retro polaroidkamera, antikt kukur, en creepy maske, slimede orme og hemmelighedsfulde forældre.
Trods et ambitiøst serielt plot fungerer ’Goosebumps’ bedst i de fem første afsnit, der fokuserer på skildringen af de unges liv og deres møder med de mystiske relikvier, vi kender fra bøgerne.
I afsnittet ’The Cuckoo Clock of Doom’ når franchisens gakkede gys nye højder, da James kidnappes af mafiøse dupes af sig selv, som eksploderer i litervis af Watermelon Jolly Ranchers-lugtende slim.
Eller den ensomme Isabella (Ana Yi Puig), der i al hemmelighed laver rav i den som internettroll i episoden ’The Haunted Mask’ og forvandles til en rigtig trold, når hun forføres af maskens løfte om nyfunden main character energy.
Blandt de mange skuespilpræstationer er navnlig scream king Justin Long storspillende som den besatte engelsklærer Nathan Bratt, der fjolledanser til The Proclaimers ’I’m Gonna Be (500 Miles)’ og spiser ’levende’ CGI-orme drysset med kakaopulver.
Der er til gengæld intet i ’Goosebumps’, som er så mørkt, at det vil løbe koldt ned ad ryggen på folk, der allerede har siddet igennem Netflix-perlen ’Stranger Things’, og ingen af temaerne stikker dybt nok til at konkurrere med Mike Flanagans tåreperser ’The Midnight Club’.
Idet mysteriet er veletableret, bliver seriens uhyggelige tematikker omgående smidt på bagsædet til fordel for John Hughes’ske trekantsdramaer, venskabskonflikter og overdimensionerede replikker, der er mere kiksede end kitsch.
Det føles derudover som at snuble gennem et hurlumhejhus af kedelige plotsideveje, når vi sideløbende med teenagernes detektivarbejde lige skal opleve forælderen Nora (Rachael Harris) ryge ind på hospitalets psykiatriafdeling og se de voksne have frustrerende langtrukne benægtelsessamtaler om deres måske-måske ikke suspekte gerninger tilbage i 90’erne.
Den lektieglade nøddeallergiker Margot (Isa Briones) opsummerer det ganske sigende selv, når hun i en scene med den herre chillern skaterdude Lucas (Will Price) proklamerer:
»Yeah, throw in a long-lost sibling and a rich grandmother and you’ve got a soap opera on your hands«.
Kort sagt:
Hvis du leder efter et intermezzo før sidste sæson af ’Stranger Things’, er Disney+-serien ’Goosebumps’ et godt bud.
Anmeldt på baggrund af de syv første afsnit.