David Schwimmer, Jennifer Aniston og Lisa Kudrow mindes Matthew Perry: »Han var en del af vores DNA«

David Schwimmer, Jennifer Aniston og Lisa Kudrow mindes Matthew Perry: »Han var en del af vores DNA«
'Friends'. (Foto: PR)

I slutningen af oktober fik verden den sørgelige nyhed, at Matthew Perry, kendt som Chandler i ‘Friends’, var gået bort.

I går delte ‘Friends’-stjernerne Matt LeBlanc og Courtney Cox opslag på deres Instagram-profiler, hvor de mindedes deres tid med Perry.

Nu har resten af kollegaerne fra serien, David Schwimmer, Jennifer Aniston og Lisa Kudrow, også delt opslag med personlige hyldester.

Jennifer Aniston har postet et billede fra settet på ’Friends’ af hende og Perry: »At være i stand til virkelig at sidde i denne sorg giver dig mulighed for at føle øjeblikke af glæde og taknemmelighed over at have elsket nogen så dybt. Og vi elskede ham dybt. Han var en del af vores DNA«, skriver hun blandt andet. »Matty, jeg elsker dig så meget, og jeg ved, at du nu helt har fået fred og er uden smerte«.

I opslaget deler Aniston også et screenshot af en besked mellem hende og Perry, hvor han har sendt det samme billede fra ’Friends’-settet med beskeden: »At få dig til at grine reddede lige min dag. Det reddede min dag:)« hvor Aniston har svaret »Årh, den første af TUSINDVIS af gange«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I sit opslag på Instagram har Lisa Kudrow delt et polaroid-foto af hende og Perry. »Tak for at at få mig til at grine så meget af noget du sagde, at mine muskler gjorde ondt, og tårerne trillede ned ad kinderne på mig hver dag«, skriver hun.

I sit opslag refererer hun også til Matthew Perrys kamp mod afhængighed: »Tak for at du dukkede op på arbejde, selv når du ikke havde det godt, og stadig var brillant«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

David Schwimmer har delt et billede af ham og Perry som Ross og Chandler i spraglede jakkesæt fra flashback-afsnittet ’The One with All the Thanksgivings’. I beskrivelsen hylder han Perrys »perfekte komiske timing og levering«, og afslutter sit opslag med en hyldest til Chandlers ikoniske catchphrase:

»Dette billede er fra én af mine yndlingsminder med dig. Nu får det mig til at smile og sørge på samme tid. Jeg forestiller mig dig deroppe et sted, i det samme jakkesæt, med hænderne i lommerne, mens du ser dig omkring: Could there BE any more clouds?’«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af