»Når jeg dør, vil jeg ikke have, at ‘Friends’ er den første ting, som bliver nævnt«.
Det fortalte Matthew Perry sidste år i interviewformatet ‘Q With Tom Power’ i forbindelse med lanceringen af sin selvbiografi ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’.
I weekenden lød den sørgelige nyhed om, at skuespilleren var afgået ved døden i en alder af 54 år efter at være blevet fundet død i sin jacuzzi i sit hjem i Los Angeles, ifølge Los Angeles Times.
Hvor stjerner med voldsomme personlige beretninger som regel helst vil huskes for deres kunst, tyder de sidste år af Matthew Perrys karriere på det modsatte. Her blev det hans største bedrift at få noget meningsfuldt ud af hans livs største tragedie.
Det handlede først og fremmest om skuespillerens næsten livslange afhængighed af både stoffer og alkohol, der holdt hans tilværelse og karriere i et stramt greb, og som han i sine sidste år forsøgte at bruge til at hjælpe andre.
I 2013 åbnede Matthew Perry et afvænningshjem i en luksusvilla i Malibu ved navn The Perry House, som senere rykkede lokation. I 2016 brugte han sit eget misbrug som inspiration til teaterstykket ‘The End of Longing’.
I kølvandet på HBO Max’ store ‘Friends’-reunion blev hans celebre magnum opus dog selvbiografien, hvor han fortalte sin historie og trak voldsomme overskrifter i medierne om alt fra sin afhængighed til et mærkværdigt angreb på Keanu Reeves.
Som tilskuer og fan var det en ambivalent oplevelse at høre Matthew Perry fortælle om smerten, fordi det kunne være svært at forstå, hvorfor han dog ville sende sig selv gennem selvsamme mediemølle, der havde dækket hans misbrug på nært hold, mens den udfoldede sig.
Men at dømme på hans egne udtalelser var der ikke andet, han kunne gøre.
»Det bedste ved mig er uden tvivl, at hvis nogen kommer op til mig og siger, ‘Jeg kan ikke holde op med at drikke, kan du hjælpe mig?’ Så kan jeg sige ‘ja’, følge op og gøre det«, forklarede Perry ved samme lanceringsinterview hos Tom Power.
»Det vil jeg have, er det første, der bliver nævnt. Og jeg kommer til at leve resten af mit liv som bevis på det«, understregede han.
Alkohol, piller og fipskæg
Afhængigheden startede allerede, da Matthew Perry som 14-årig drak sig fuld i en hel flaske vin for første gang. Han havde det fantastisk og tænkte »det her er sikkert sådan, normale mennesker har det hele tiden«.
Ikke ulig hans kendte Chandler-karakter var Matthew Perrys opvækst præget af forældrenes skilsmisse, da han kun var et år gammel, og senere med en tumultarisk færd som børnestjerne.
Som 18-årig drak han hver dag, og da han i som 24-årig landede rollen i ‘Friends’, stoppede han ikke. Her tog det karakter af et reelt misbrug, som kun blev værre, da han opdagede, at drømmerollen ikke kurerede hans lyst til at drikke.
»Det var en mørk dag for mig. Da det ikke reparerede det, der var i stykker«, har Perry fortalt People.
Efter en jetskiulykke i 1997 førte behandlingen til en udvidelse af misbruget fra alkohol til piller.
Mod slutningen af tredje sæson af ‘Friends’ var Perry så afhængig af den opioide smertemedicin Vicodin, at han blev nødt til at tage op mod 55 piller om dagen. Udover de mange piller tog han også metadon, den angstdæmpende medicin Xanax og drak en hel flaske vodka på daglig basis, da karrieren var på sin top.
Selv for en stjerne af Matthew Perrys kaliber, var det ikke ligetil at skaffe medicin i de mængder, hvilket vidner om byrden. Perry har fortalt i et interview med ABC (via Entertainment Weekly), at han besøgte husfremvisninger i L.A. for at tjekke, om der var medicin i skabene, han kunne stjæle.
Perry forklarede efterfølgende, at det er nemt at se i serien, om han misbruger alkohol eller piller.
»Når jeg er polstret til, er det alkohol, når jeg er tynd, er det piller. Når jeg har et fipskæg, er det mange piller«, kan man læse i selvbiografien.
»Hvordan går det med Matthew Perry?«
At være ‘Friends’-stjerne var for Matthew Perry hans livs bedrift, men samtidig alt andet end en glansforestilling.
Det lyder i dele af misbrugsberetningerne som en decideret sidegesjæft fra dæmonerne. Mens han var allemandseje som Chandler Bing, var han dead man walking bag kameraet.
Lisa Kudrow fortæller i forordet til Perrys selvbiografi, at »Hvordan går det med Matthew Perry?« er det ‘Friends’-spørgsmål, hun har svaret på flest gange.
»Jeg skulle have været byens centrum, men jeg var i et mørkt rum, hvor jeg ikke mødte andre end narkohandlere og var komplet alene«, skriver Perry selv i uddrag fra sin selvbiografi.
‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’ lader generelt til at være fyldt med utrolige historier om, hvordan hitserien var en bizar forening af uforglemmelige øjeblikke på skærmen og menneskelig krise i kulissen.
»Jeg lavede en regel om, at jeg aldrig ville drikke eller tage noget på arbejde. Men jeg mødte op blind af tømmermænd«, har Perry fortalt hos ABC (via Entertainment Weekly). Maksimen for hans overlevelse var for alt i verden ikke at ødelægge ‘Friends’.
På et tidspunkt konfronterede Jennifer Aniston skuespilleren med hans alkoholmisbrug i omklædningsrummet, og gjorde ham opmærksom på, at hun og alle de fem andre hovedrolleindehavere kunne lugte alkohol på hans ånde under optagelserne.
Perrys efterfølgende misbrugsbehandling førte blandt andet til, at han blev fragtet frem og tilbage mellem settet og afvænningsklinikken for at optage Chandler og Monicas bryllup i slutningen af sæson syv. Det var højdepunktet i karrieren, men bagefter blev skuespilleren »kørt tilbage til behandlingscenteret… i en pickup-truck styret af en tekniker, der var ædru«, skriver han (via The New York Times). Han kunne ikke selv køre bil.
Den eneste sæson af serien, hvor han var ædru, var sæson ni. For den blev han til gengæld nomineret til en Emmy for bedste skuespiller.
Ifølge Perry var serien og ‘Venner’-vennerne det eneste, der holdt ham i live. »Uden dem ville jeg have været stjerne i noget, der hed ‘No Friends’«, skriver han på de sidste sider af selvbiografien.
I dag kan man ikke lade være med at tænke på, om det var forsvarligt af produktionen og tv-studiet at beholde Perry på serien, hans problemer til trods.
Overdosis spolerede comeback
Matthew Perry havde sin store comeback-rolle i sigte i Adam McKays dommedagskomedie ‘Don’t Look Up’, men måtte forlade chancen, da han inden optagelserne tog en overdosis på et rehabcenter i Schweiz.
Som 49-årig var han tæt på at dø, da hans endetarm brast. Han overlede efter to uger i koma, på trods af at lægerne gav ham to procents chance for at overleve. Det blev også en del af motivationen for at dele misbrugsberetningen i detaljer med resten af verden.
Matthew Perry har selv anslået, at han har været på afvænningsklinik 15 gange og er blevet afgiftet 65 gange.
»Jeg ville gerne vente med at dele, til jeg var sikker på, at jeg ikke vendte tilbage til den mørke side igen. Jeg måtte vente, til jeg var sikker på, at jeg ville forblive ædru og væk fra den sygdom, alkoholmisbrug er. Jeg mener også, at min historie kan hjælpe andre«, skriver han i ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’.
Hvad skal han huskes for?
Så hvad skal vi huske Matthew Perry for?
Det kan nemt komme til at føles forkert at mindes hans mørkeste øjeblikke i stedet for den komiske gave, han på uforståelig vis formåede at være sideløbende, når han var i sit es som Chandler Bing.
Det er kun et år siden, at selvbiografien ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’ udkom og skulle markere et nyt kapitel, der blev alt for kort.
Men i dag står klart, at detaljegraden måtte handle om selvudlevering som frelse mere end at sælge bøger.
For når man læser udsnit, er det næsten bizart, hvordan han beskriver nedturene med sarkasmen som følgesvend. Der er ingen tvivl om, at Chandler Bing og Matthew Perrys stemmer og historier er forbundet.
At der skulle ligge så meget smerte gemt bag en af verdens mest elskede komediekarakterer er tragisk. At Perry bar sig ad med at få os til at grine alligevel er en rørende bedrift.
Jeg har selv mest lyst til at mindes ‘Friends’ og Matthew Perrys enorme komiske talent. Men for skuespilleren var den »store forfærdelige ting«, afhængighedens sygdom, fra selvbiografiens titel i sidste ende vigtigere.
Og den ambivalente følelse, de fleste nok stod med, da nyheden om hans død ramte, foregreb han også selv, da han forsøgte at formulere sit eget ønskede eftermæle.
Det formulerede han hos People:
»Jeg siger i bogen, at hvis jeg nu skulle dø, ville det chokere folk, men det ville ikke overraske nogen. Og det er en meget skræmmende ting at leve med. Så jeg håber, at folk vil relatere til det og vide, at den her sygdom angriber alle. Det betyder ikke noget, om du er succesfuld eller ikke er succesfuld, sygdommen er ligeglad«.