Årets Oscar-nomineringer ude: Dansk sejr, ‘Barbie’-chok, ‘Oppenheimer’-triumf

Årets Oscar-nomineringer ude: Dansk sejr, ‘Barbie’-chok, ‘Oppenheimer’-triumf
America Ferrera, Greta Gerwig og Margot Robbie ved Golden Globe-uddelingen tidligere på måneden. (Foto: Michael Buckner/Golden Globes 2024 via Getty Images)

Årets Oscar-nomineringer er netop offentliggjort i Los Angeles ved en kort ceremoni styret af skuespillerne Zazie Beetz og Jack Quaid.

Med danske øjne var den store nyhed, at Lasse Lyskjær Noers ’Ridder lykke’ (‘Knight of Fortune’) blev nomineret i kategorien bedste liveaction-kategori. Det er en kategori, Danmark historisk har gjort det fremragende i, og det er Danmarks Oscar-troldmand nummer ét, producenten Kim Magnusson, der igen står bag.

Filmen handler om den ældre mand Karl, der skal tage afsked med sin hustru på et lighus, hvor mødet med en anden ældre mand sætter tingene i et nyt lys. 

Det blev ikke til Oscar-nomineringer for de to danske bud i Bedste Internationale Film. Både Danmarks ‘Bastarden’ og Islands indstilling ‘Vanskabte land’ (en dansk-islandsk produktion) var med på den 15 film lange shortlist i opløbet, men klarede – som ventet – ikke cuttet.

Det gjorde ‘Apolonia, Apolonia’ heller ikke i dokumentarfeltet.

Som ventet blev ‘Oppenheimer’ den store topscorer med 13 nomineringer. ‘Poor Things’ fik 11 på andenpladsen og ‘Killers of the Flower Moon’ 10 på tredjepladsen. Også de ikke-engelsksprogede ‘Anatomy of a Fall’ (‘Frit fald’) og ‘The Zone of Interest’ kan være særdeles tilfredse med at være inkluderet i hovedfeltet Bedste Film, mens de også begge fik manuskriptnomineringer. ‘Anatomy of a Fall’ fik også en flot instruktørnominering.

Det skete på bekostning af Greta Gerwig, der blev forbigået for ‘Barbie’. Det vil vække stor opsigt og diskussion – særligt fordi Margot Robbie også blev forbigået i Bedste Kvindelige Hovedrolle, mens America Ferrera dog blev anerkendt i kategorien Bedste Kvindelige Birolle for sin præstation. ‘Barbie’ fik kun otte nomineringer, hvilket er lidt af et chok.

Bedste Film-feltet endte ud som forudset.

Der var på forhånd spænding, om Leonardo DiCaprio ville komme med blandt de fem udvalgte til Bedste Mandlige Hovedrolle for ‘Killers of the Flower Moon’ – og han blev set bort fra i sidste ende. Til gengæld modtog Cillian Murphy karrierens første Oscar-nominering for sin titelrolle i ‘Oppenheimer’.

Oscar-showet 2024 finder sted søndag den 10. marts med Jimmy Kimmel som vært.

Alle årets Oscar-nomineringer

Bedste film
American Fiction
Anatomy of a Fall
Barbie
The Holdovers
Killers of the Flower Moon
Maestro
Oppenheimer
Past Lives
Poor Things
The Zone of Interest

Bedste instruktør
Christopher Nolan, Oppenheimer
Martin Scorsese, Killers of the Flower Moon
Justine Triet, Anatomy of a Fall
Yorgos Lanthimos, Poor Things
Jonathan Glazer, The Zone of Interest

Bedste kvindelige hovedrolle
Annette Bening, Nyad
Emma Stone, Poor Things
Lily Gladstone, Killers of the Flower Moon
Sandra Hüller, Anatomy of a Fall
Carey Mulligan, Maestro

Bedste mandlige hovedrolle
Paul Giamatti, The Holdovers
Cillian Murphy, Oppenheimer
Bradley Cooper, Maestro
Jeffrey Wright, American Fiction
Colman Domingo, Rustin

Bedste kvindelige birolle

Da’Vine Joy Randolph, The Holdovers
Danielle Brooks, Farven lilla
America Ferrera, Barbie
Emily Blunt, Oppenheimer
Jodie Foster, Nyad

Bedste mandlige birolle
Ryan Gosling, Barbie
Robert Downey Jr., Oppenheimer
Robert De Niro, Killers of the Flower Moon
Sterling K. Brown, American Fiction
Mark Ruffalo, Poor Things

Bedste internationale film
Io Capitano
Perfect Days
The Zone of Interest
Society of the Snow
The Teacher’s Lounge

Bedste dokumentar
Bobi Wine: The People’s President
The Eternal Memory
Four Daughters
To Kill a Tiger
20 Days in Mariupol

Bedste animationsfilm
Spider-Man: Across the Spider-Verse
The Boy and the Heron
Elemental
Nimona
Robot Dreams

Bedste adapterede manuskript
Barbie
Oppenheimer
American Fiction
Poor Things
The Zone of Interest

Bedste originalmanuskript

The Holdovers
Anatomy of a Fall
Maestro
Past Lives
May December

Bedste fotografering
Oppenheimer
El Conde
Killers of the Flower Moon
Maestro
Poor Things

Bedste klipning
Anatomy of a Fall
Oppenheimer
Killers of the Flower Moon
Poor Things
The Holdovers

Bedste lyd
Oppenheimer
Maestro
The Zone of Interest
The Creator
Mission: Impossible Dead Reckoning

Bedste effekter
Napoleon
Mission: Impossible Dead Reckoning
The Creator
Godzilla Minus One
Guardians of the Galaxy vol. 3

Bedste production design
Poor Things
Barbie
Oppenheimer
Killers of the Flower Moon
Napoleon

Bedste kostumer
Barbie
Poor Things
Killers of the Flower Moon
Oppenheimer
Napoleon

Makeup & hår

Maestro
Oppenheimer
Poor Things
Society of the Snow
Golda

Bedste score

American Fiction
Indiana Jones and the Dial of Destiny
Oppenheimer
Killers of the Flower Moon
Poor Things

Bedste sang
‘What Was I Made For’, Barbie
‘I’m Just Ken’, Barbie
‘The Fire Inside’, Flamin’ Hot
‘It Never Went Away’, American Symphony
Wahzhazhe, ‘Killers of the Flower Moon’

Bedste liveactionkortfilm
The Wonderful Story of Henry Sugar
Red, White and Blue
Ridder lykke
The After
Invicible

Bedste animerede kortfilm
Nivety-Five Senses
Our Uniform
Pachyderme
Letter to a Pig
WAR IS OVER

Bedste dokumentarkortfilm
The ABCs of Book Banning
The Barber of Little Rock
Island in Between
The Last Repair Shop
Nai Nai & Wai Po

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af