På temmelig enestående vis har Danmark hele fire lodder i puljen, når årets Oscar-nomineringer offentliggøres på tirsdag.
Fire danske film optrådte nemlig på de shortlists af 15 titler, ud fra hvilke de fem nomineringer skal findes i en række kategorier.
’Ridder lykke’ (’Knight of Fortune’) dyster i liveaction-kortfilmkategorien. ’Apolonia, Apolonia’ i dokumentarkategorien. Og ’Bastarden’ og ’Vanskabte land’ i Bedste Internationale film.
Sidstnævnte er en kategori, hvor hvert land kun må indsende ét bud, og ’Vanskabte land’ er således Islands indstilling, men det er i lige så høj grad en dansk produktion. Et herligt særtilfælde set med hjemlige briller.
Så langt, så blændende Oscar-succes.
Shortlists er udmærkede, men det begynder først at blive rigtigt sjovt, hvis filmene opnår en nominering, og hvad er chancerne så for det? Lad os kigge på de fire films muligheder:
’Apolonia, Apolonia’
Det var overraskende for mange, at ’Apolonia, Apolonia’ klarede cuttet til shortlisten – og det vil overraske endnu flere, hvis den bliver Oscar-nomineret i næste uge.
Lea Globs intime kunstnerportræt er først og fremmest ramt af hård konkurrence.
At ’Four Daughters’ og ’20 Days of Mariupol’ også er shortlistet i Bedste Internationale Film-kategorien, vidner om deres styrke. De bliver svære at komme udenom. Samtidig regnes Matthew Heinemans Netflix-film ’American Symphony’ for at være favorit til at vinde prisen i sidste ende. Hvilket efterlader to pladser.
Det fine og medrivende Michael J. Fox-portræt ‘Still: A Michael J. Fox’ ligner den type inside baseball-film, som Oscar-akademiet ikke kan stå for. Den har fået utroligt meget omtale over det seneste år siden premieren på Sundance. Én plads tilbage.
Særligt ’Beyond Utopia’ og ’The Eternal Memory’ har fået gevaldig medvind og kan meget vel stå i første række, men dokumentarfløjen af akademiet er gerne garant for et wild card blandt de fem nomineringer. Jeg tror bare ikke, det går til ’Apolonia, Apolonia’.
Rigtigt mange af de andre film handler om verdens helt store temaer og presserende internationale problemstillinger. Her kan ’Apolonia, Apolonia’, som vi på Soundvenue kårede som årets bedste danske film sidste år, virke lidt lille. Den taler ind i tiden på en mere abstrakt og førsteverdensagtig måde.
Modtagelsen i udlandet har været god, men dog også med malurt i bægeret. Senest har en temmelig uimponeret anmeldelse i IndieWire, der blev offentliggjort lige i stemmeperioden, i hvert fald nok ikke hjulpet filmen sag.
Oscar-chancer: Små
’Bastarden’
Lad os lige slå fast med det samme, at Danmarks historik i Bedste Internationale Film-kategorien er uden sidestykke. Vi har opnået flere nomineringer (syv af slagsen) siden 2010 end noget andet land. Det kan derfor dårligt kategoriseres som en decideret skuffelse, når det ikke lykkes, og at vi igen er repræsenteret i shortlist-slutspurten er ganske ok i sig selv.
Dette indløb til denne konklusion: Jeg tror desværre ikke, ’Bastarden’ klarer cuttet.
Det skyldes først og fremmest det ualmindeligt stærke felt.
Jonathan Glazers Anden Verdenskrigsfilm ’The Zone of Interest’ er sikker på en nominering – den ligger nemlig også lunt i svinget i hovedkategorien Bedste Film.
J.A. Bayonas ’Snefællesskabet’ er blevet en af de mest sete ikke-amerikanske film på Netflix nogensinde lige op til stemmetidspunktet og har generelt fået stor ros.
Og Frankrigs sensuelle madfilm med Juliette Binoche ’The Taste of Things’ ligner også en stærk kandidat.
Det efterlader to pladser. Og der er mange om buddet. Wim Wenders japanske ’Perfect Days’ ligger godt til den ældre del af akademiet, Matteo Garrones italienske ’Io Capitano’ er et virkelig gribende flygtningedrama, Aki Kaurismäkis ’Faldne blade’ er en charmerende romcom med Cannes-hæder i bagagen, der har høstet mange nomineringer ved andre priser, og Tysklands intense ’Lærerværelset’ kommer ligeledes med stor hype. Og så er der to af årets stærkeste dokumentarfilm, førnævnte ’Four Daughters’ og særligt ’20 dage i Mariupol’.
Hvilke af disse to, der indlemmes i nomineringsfeltet, tør jeg dårligt spå om. Men jeg gætter på, at de alle står stærkere end ’Bastarden’, der eksempelvis ikke var med på den britiske BAFTA’s 10 film lange longlist i opløbet til nomineringer.
Hvad har Nikolaj Arcels historiske drama med Mads Mikkelsen da imod sig? To ting:
Dels er det måske en mere renskuret mainstreamproduktion i et felt domineret af mere klare auteurværker. I netop denne kategori står de typiske festivalfilm som regel godt, og ’Bastarden’ er måske simpelthen for Hollywood til netop denne Hollywood-pris.
Filmen savner også noget af den zeitgeist, som mange af de andre film har. Måske kan mange akademimedlemmer relatere sig til temaet om at lære at sætte de nære relationer højere end ens selviske aspirationer, men den taler ikke ind i noget meget tydeligt i tiden som flere af konkurrenterne.
Min fornemmelse er da heller ikke, at ’Bastarden’ har så megen omtale og hype i ryggen i de amerikanske medier og fora de seneste måneder.
Nikolaj Arcel var nomineret for ’En kongelig affære’, og hans håb skal være, at dele af akademiet vil tiltales af et godt, gammeldags gribende epos uden de store dikkedarer som modvægt til de mere udfordrende film.
Bedste Internationale Film er samtidig en af de mere uforudsigelige kategorier, så måske venter der os en overraskelse!
Oscar-chancer: Små
’Vanskabte land’
Får ’Bastarden’ det svært, får ’Vanskabte land’ det endnu sværere.
Filmen fik premiere på Cannes-festivalen helt tilbage i 2022 og har på den baggrund ikke haft så let ved at generere den buzz på det rigtige tidspunkt, der også skal til. Hlynur Palmásons film om en dansk missionær i Island vil måske også være for artsy for nogle.
Omvendt har den så netop også det umiskendelige auteur-præg, som ’Bastarden’ måske mangler i denne sammenhæng.
Ikke desto mindre vil det være sensationelt, hvis ’Vanskabte land’ trækkes op af hatten.
Oscar-chancer: Rigtigt små
’Ridder lykke’
Så kommer vi til Danmarks yndlings-Oscar-kategori: liveaction-kortfilm.
Her har vi nuppet flere nomineringer de seneste 30 år, end jeg nærmest kan overskue at tælle. Ikke mindst takket være Kim Magnussons ukuelige arbejde for at køre filmene effektivt i stilling i kampagneperioden. Han og faren Tivi Magnusson kan bryste sig af intet mindre end ni nomineringer siden 1996.
I år er Magnussons udvalgte Lasse Lyskjær Noers ’Ridder lykke’, hvor den ældre mand Karl skal tage afsked med sin hustru på et lighus, hvor mødet med en anden ældre mand sætter tingene i et nyt lys. Det er en humoristisk lille sag, der har den klare force, at det føles som en ægte afrundet kortfilm og ikke bare som en komprimeret udgave af en spillefilm.
Man skal aldrig undervurdere Kim Magnusson og de danske Oscar-chancer i kortfilmkategorien, og jeg har ikke set de øvrige film, så jeg ville være tilbøjelig til at spå ’Ridder lykke’ udmærkede chancer på en let uoplyst baggrund.
Jeg ville dog være mere fortrøstningsfuld, hvis ikke feltet havde været mere forbandet stjernespækket end nogensinde. Wes Anderson dyster med sin Netflix-film ’The Wonderful Story of Henry Sugar’ og Pedro Almódovar med ‘Strange Way of Life’ med Pedro Pascal og Ethan Hawke. De har hver især fået mere omtale end nogen anden kortfilm i nyere tid.
Også andre kombattanter har stjernespækket gennemslagskraft: Ben Whishaw spiller med i ’Good Boy’, og Elliott Page er medproducer på ’Good Boy’. Flere og flere har tilsyneladende fået øjnene op for, at kortfilmkategorien er en god genvej til Oscar-hæder.
Man må håbe, at akademiet formår at se igennem stjernestøvet – hvilket de faktisk ofte gør i netop denne kategori. Wes Anderson og Almodovar bliver dog svære at ignorere.
Det efterlader reelt kun tre pladser i et ellers normalt vidt åbent felt. Men det er bedre end ingenting. Det er nok her, Danmark har de bedste muligheder i år.
Oscar-chancer: Rimelige.