’G – 21 Scenes From Gottsunda’: Alt kan ramle i personlig film fra Sveriges eksplosive bandemiljø
CPH:DOX: Den debuterende svenske dokumentarisk Loran Batti bruger sine personlige relationer til gennem 21 primitivt vignetter at skildre det kriminelle miljø i den undseelige Uppsala-forstad Gottsunda, hvor livet svinger mellem ekstreme yderpunkter.
I opvæksten følte hans generation af andengenerationsindvandrere sig specielle. De var mere ligesom det storskrydende fodboldfænomen Zlatan Ibrahimovic end som en »normal« svensker.
De dyrkede deres unikhed og skabte stærke bånd til hinanden som børn, men nu skal Batti til at starte et liv med filmprojekter og en kæreste i Göteborg og vil forsøge at sige farvel til sine gamle venner ved at forevige dem i sin film.
Den insisterer på sit personlige udgangspunkt og deklarerer i åbningen, at den ikke sætter sin stolthed i at præsentere en objektiv sandhed. I stedet dvæler den ved følelserne og psykologien bag kriminaliteten.
De underlæggende data kan jeg så tilføje. I 2022 var der 391 skudepisoder, med 62 dødsfald til følge, og 90 eksplosioner i Sverige, der er plaget af bandekonflikter på et ekstremt niveau i hele landet og særdeles i Uppsala. Til sammenligning havde Danmark otte skuddræbte samme år.
Kriminaliteten er kun taget til over den femårige periode, Batti har optaget samtaler og begivenheder med sine venner i, og der en følelse hele vejen gennem filmen af, at alt til en hver tid kan gå galt.
Som seer er man med på bagsædet af biler, der ruller over de svenske landeveje for at hente våben i skoven, hente en ven hjem fra fængsel – og fejre hans frihed med fyrværkeri lige ude for murene, så de andre indsatte kan se det – og aflevere en anden ven, den eftersøgte, lokale rapper Mokke, ved samme fængsel, så han frivilligt kan overlade sig i systemets varetægt.
Samtidig handler filmen om Battis egne kvaler ved at sige farvel. Han er langt væk fra kæresten, som ikke tror på, at han er uden for farezonen, og til sidst ser sig nødsaget til at forlade ham, hvis han ikke kan få afsluttet filmprojektet med det samme.
I en serie interviews giver den anonyme ’The Bear’ insider-analyse af den generation, Batti er en del af, og hvorfor den føles så speciel for dem.
Ingen svensker kan nogensinde forstå dem. Deres forældre kan aldrig forstå dem. De har afsagt sig den svenske normalitet for at kunne være den version af sig selv, der kun findes, når de er sammen med vennerne.
De har dannet en boble, hvori de har gjort sig forfærdelige erfaringer, som verden udenfor ikke kan forstå, og forældrene ikke evner at tale om.
En boble, der står i skærende kontrast til sidste års vignetbaserede CPH:DOX Sverige-portræt ’Vintersaga’, der fokuserede på den komiske, almensvenske ensomhed.
’G – 21 Scenes from Gottsunda’ bruger ligeledes en række opdelte situationer til at stykke et portræt sammen, men både optagelserne og det billede, der bliver malet, er mere rystet og grimmere end i den finurlige ’Vintersaga’, mens de medvirkende er langt mere paranoide og utilregnelige.
De er brødre, men den, man lavede Snapchat rap-videoer med den ene dag, kan have raget sig uklar med de forkerte den næste.
Battis vision for filmen virker til at have ændret sig undervejs, og han kæmper med, hvad den skal blive til undervejs.
Det bliver langtrukkent at traske rundt i de overvejelser til sidst, for både billedet af miljøet med hans venners momentvise selvrefleksion over dårlige fremtidsudsigter og PTSD og hans egne kvaler ved at skilles med sin fortid permanent står ret tydeligt klart allerede i filmens første halvdel.
Den ender med at være et kærkomment indblik i psykologien i det miljø, der er så væsentligt at forstå – og den glorificerer bestemt ikke livsstilen.
Tværtimod efterlader den os med den kendte viden, at det kun leder til to ting: døden eller fængslet. De skæbner, Batti forlader, er allerede beseglede.
Kort sagt:
’G – 21 Scenes From Gottsunda’ giver et personligt indblik i, hvor svært det er at vriste sig fri af det ekstreme, svenske bandemiljø og hvor tillokkende identiteten som lovløs outsider kan være.