‘Bad Boys for Life’ fra 2020 var en global storsællert, hvorfor Will Smith og Martin Lawrence sidste år kunne afsløre, at en fjerde film i actionkomedie-franchisen var på vej.
Nu er første eksplosive trailer landet til filmen, der har fået titlen ‘Bad Boys: Ride or Die’, skriver Deadline.
Her ser vi selvfølgelig Smith og Lawrence som de hurtigsnakkende Miami-betjente Mike Lowrey og Marcus Burnett. Denne gang drejer handlingen sig om et komplot vedrørende deres chef, Kaptajn Howard (Joe Pantoliano), der er blevet framet som værende en narkosmugler gennem flere år.
‘Bad Boys for Life’-instruktørduoen Adil El Arbi og Bilall Fallah er igen ved roret. En anden genganger er manuskriptforfatter Chris Bremmer.
Filmen får dansk biografpremiere 6. juni.