’Bad Boys for Life’: Will Smith og Martin Lawrence leverer den vare, man har betalt for
Der er sådan set en meget nem måde at koge den her ’Bad Boys for Life’-anmeldelse ned på: Kan du lide store eksplosioner, vittig(ish) dialog, midaldrende mænd, der uddeler (eller, måske mere korrekt, får uddelt) øretæver, panorerende helikopter-shots af glitrende Miami og en skudduel eller tyve, så er denne højoktans buddycop-film lige noget for dig. Eller med andre ord: Kunne du lide ’Bad Boys’ 1 og 2, sidder den her også lige i skabet.
Heldigvis for os, der er blevet lidt trætte af Michael Bay, efter Hollywood gav ham en bundløs pengepose, er stafetten blevet overleveret til den marokkanskfødte, belgiske instruktørduo Adil El Arbi og Bilall Fallah, hvis hidtil største bedrift er filmen ’Black’, som de færreste nok er bekendt med. Ikke desto mindre formår de at ramme en ret hårfin Bay-vibe, der leverer alt det, man betaler dyre biografpenge for at se på et stort lærred, samtidig med at de skruer et halvt niveau ned for, hvad man måske kan kalde bling-effekterne: action for actionens skyld.
Filmen foregår 25 år efter den første ’Bad Boys’, og vores rapkæftede yndlingsduo er stadig godt i gang med at rydde op i Miamis gader. Men Marcus (Martin Lawrence) er netop blevet morfar og begynder så småt at overveje en tidlig pension, mens Mike Lowrey (Will Smith) har tænkt sig at fælde bad guys, til han dør – og da han bliver udsat for et attentatforsøg på åben gade, ser det i et kort øjeblik ud til, at begge strømere får deres vilje. Stærkt imod morderens forventninger (om ikke seerens) overlever Mike, og inden længe vender han tilbage til politigården med lidt sure miner og en kløe efter at få fingrene i manden, der næsten blev hans bøddel. Og mon ikke den nu pensionerede, pacifistoptimistiske Marcus også skal drages ind i hævntogtet?
Herefter følger en hæsblæsende jagt igennem Miamis underverden, hvor det ene eksplosive spor fører til det næste, som var det nydeligt – og enormt belejligt – opstillede brødkrummer. Hvis der er nogen, der kan forklare mig, hvorfor en snigmorder, der forsøger at være anonym, benytter sig af specialfremstillede kugler, der åbenbart umådeligt let kan spores, så ville jeg blive rigtigt glad.
Men vi er heller ikke kommet for at se ’Prisoners’ eller ’Zodiac’. Hvis man begynder at dvæle alt for meget i plottets tyndere tråde, misser man lidt pointen med Bad Boys-serien. Den skraber overfladen af nogle dybere følelser, især venskab og loyalitet, men det bliver ikke til meget mere end det. Og det er egentlig helt i orden, for det er nu engang den billet, man har købt, og filmen har intet problem med at tage pis på sig selv, som når vores yndlingsduo stiger ud (i slowmotion, selvfølgelig) af Mikes elskede Porsche, mens ’Bad Boys’-kendingsmelodien brager løs, kameraet panorerer tværs over bilen, og Marcus smækker bildøren direkte op i en brandhane.
Kort sagt:
Plottet er ikke just raketvidenskab, men der er stadig fart og spænding og charme for alle pengene, når Martin Lawrence og Will Smith slår hovederne sammen i endnu en ’Bad Boys’-film.