Det er selvfølgelig ingen overraskelse, at Christian Bale forvandler sig. Det er trods alt manden, der gik fra 54 kilos skelet i ‘The Machinist’ til pumpet Bruce Wayne i ‘Batman Begins’ på et halvt år.
Senest har vi set ham have en uigenkendelig fest med Gorr i ‘Thor: Love and Thunder’.
Men man spærrer nu alligevel øjnene op, når man ser det nye billede af ham som Frankenstein, som Maggie Gyllenhaal lige har delt som teaser for sin kommende film, ‘The Bride!’.
»Mød The Bride og Frank«, skriver Gyllenhaal, der også kan vise et billede af Jessie Buckley, der har titelrollen som Frankensteins brud i filmen, som handler om, hvordan en ensom Frankenstein rejser til Chicago i 1930’erne for at få en videnskabsmand til at skabe en mage til ham – og The Bride er født.
Se Buckley-billedet i Gyllenhaals galleri her:
Filmen er Maggie Gyllenhaals anden som instruktør efter den roste ‘The Lost Daughter’. Også Penelope Cruz, Annette Bening og Peter Sarsgaard er på rollelisten i opfølgeren, som absolut lige er rykket op på listen over mest ventede film med de første billeder.
Mærkeligt nok er Guillermo Del Toro også på vej med en Frankenstein-filmatisering, der har Jacob Elordi i rollen som monsteret.
Maggie Gyllenhaals ‘The Bride’ får premiere 3. oktober næste år.