Christian Bale udtalte forleden, vist kun halvt i spøg, at hans succes er bygget på, at Leonardo DiCaprio har takket nej til roller.
Det er muligvis rigtigt – DiCaprio sprang for eksempel fra Bales karrieredefinerende ’American Psycho’-rolle – men det ændrer ikke på, at den 48-årige englænder intet har at skamme sig over i forhold til sin mere feterede kollega.
Den sky og reserverede Bale, der kun meget nødigt giver interviews, ikke bryder sig om at tale om sig selv og bor i Los Angeles nærmest i trods (hans hustru er derfra), nyder status som en af de mest respekterede skuespillere i Hollywood de seneste to-tre årtier.
Kendt for sin kompromisløse dedikation til sine roller, som vel i nyere tid kun matches af Daniel Day-Lewis og Joaquin Phoenix, sin villighed til at wrestle med usympatiske karakterer og ikke mindst for sine utrolige forvandlinger, der hyppigt har inkluderet sundhedsrisikable vægtsvingninger.
Bales cv er langt fra en fuldendt perlerække af pletskud, om det så siger noget om rolletilbuddene, en større risikovillighed eller en svagere næse for prestigeprojekterne end eksempelvis DiCaprio. Men trods en del middelmådige film er det svært at finde en rigtigt dårlig Bale-præstation – det skulle da lige være i Ridley Scotts fejlslagne epos ’Exodus: Gods and Kings’.
Lidt faretruende er det, at Bale tilsyneladende lægger mange af sine æg hos David O. Russell, der ud over rygter om tvivlsom opførsel på sine optagelser synes at have mistet den mojo som instruktør, han opbyggede med især ’The Fighter’ og ’Silver Linings Playbook’. Deres biografaktuelle film, ’Amsterdam’, som de har udviklet sammen over flere år, er blevet et opsigtsvækkende flop ved de amerikanske billetluger, og anmeldelserne har været lunkne – dog igen med ros til Bale.
Christian Bale har berettet, at han og Russell har mange samarbejder på tegnebrættet, men vi håber ikke, du tager dette velmente råd ilde op, Chris (må vi kalde dig Chris?): Drop O. Russell, der må være bedre og mere interessante kollaboratører for talenter som dit.
Andre af hans foretrukne instruktører er mandemandede typer som Scott Cooper (’Hostiles’, ’Out of the Furnace’), James Mangold (3:10 to Yuma, ’Ford v. Ferrari’ og et kommende, endnu uannonceret projekt) og Christopher Nolan (’The Prestige’, ’Batman’-filmene)
Det ville være fantastisk igen snart at se Bale i en stærk arthouse-film af en upcoming-instruktør – det behøver jo ikke kræve de 20-30 kilos vægttab/-tilførsler, som han forståeligt selv har sværget, at han er færdig med.
Men i virkeligheden nyder han, har han fortalt GQ for nylig, rigtigt meget ikke at arbejde, så man kan frygte, at de mest krævende udfordringer ligger bag ham.
Nok karrierevejledning for nu – lad os se tilbage på en enestående karriere spækket med mindeværdige roller. Det siger noget om tyngden, når vi ikke har fundet plads til ellers gode præstationer i blandt andet The Dark Knight-trilogien, børnegennembruddet i Spielbergs ’Solens rige’, Terrence Malicks ’The New World’, westernfortællingerne ’Hostiles’ og ’3:10 to Yuma’, de mere komisk betonede roller i ’American Hustle’ og ’The Big Short’ og senest hans skræmmende bravurnummer som skurk i ’Thor: Love and Thunder’.
I sidste ende faldt valget på de disse opvisninger i mesterligt spil:
7. ‘Rescue Dawn’
Instruktørlegenden Werner Herzog fremkaldte en af Bales store fysiske transformationer med filmen, hvor skuespilleren er en tyskfødt US Navy-pilot, der bliver skudt ned over Laos under Vietnam-krigen i 1960’erne og bliver taget som krigsfange og udsat for tortur, før han iscenesætter sin flugt.
Det er Herzogs bedste fiktionsfilm i nyere tid, ikke mindst takket være hovedrolleindehaverens totale nærvær, der favner både det ultimative fysiske pres og den målrettede kamp for overlevelse. Den tyske instruktørlegende var da også imponeret – han har kaldt Bale for det største skuespillertalent i hans generation.
6. ‘Ford v. Ferrrari’
Instruktør James Mangold jokede, at Bale bare skulle spille sig selv, da de talte om rollen som en temperamentsfuld, egenrådig og ultradetermineret racerkører i ’Ford v. Ferrari’ (’Le Mans ’66’ på dansk).
Bale har rollen som Ken Miles, der skal forløse bilfirmaet Fords drømme om at konkurrere med italienerne hos Ferrari ved det traditionsrige Le Mans. Og han er herligt karismatisk, fræk og stædig, umulig i sin kompromisløshed i jobbet og i familiens skød blid og sød i rørende scener med særligt sønnen.
Efter mange forvandlingsroller var det befriende at se Bale i en mere straight præstation, der blot beseglede, hvad vi allerede vidste: Han er umulig at tage øjnene fra. Bale har i øvrigt selv fart i blodet som motorcykelentusiast – indtil et styrt satte en stopper for løjerne.
5. ‘Vice’
Christian Bale kom til ’Ford v. Ferrari’-optagelserne som den magre Ken Miles direkte fra ’Vice’, hvor han godt dækket af både proteser og kraftig vægtforøgelse indtog rollen som USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney.
Adam McKays ’Vice’ er ingen god film, og uden Bales dedikerede arbejde med den berømte og berygtede figur havde den været en absolut katastrofe. Briten forankrer trods alt fortællingen og gør det nærmest umulige: Han tilføjer en menneskelighed til Cheney, som vi følger fra ungdommen i 60’ernes Wyoming, samtidig med at vi tager dyb afstand fra hans bidrag til nogle af de største fejltrin i moderne historie.
For Bale handler skuespil om at udviske sit eget selv og forvinde fuldstændigt ind i rollen, og hans kamæleonske evner lyser ud af ’Vice’.
4. ‘The Fighter’
Bale vandt karrierens foreløbigt eneste Oscar for sin birolle i David O. Russells ’The Fighter’, hvor han gestalter den tidligere bokser Dicky Eklund, hvis lovende karriere strandede i kokainmisbrug, og som nu træner sin talentfulde lillebror (Mark Wahlberg).
Christian Bale har fortalt, at han ikke forstår, hvorfor Hollywood anser ham som en leading man, og at han på mange måder er bedst tilpas i biroller. Så selv når han får hovedroller, prøver han at agere, som om han er nummer tre eller fire i rollehierarkiet.
Det er selvfølgelig for beskedent, men samtidig ser vi her, hvor befriende det er, når han befinder sig mere i udkanten af hovedhistorien. Med tyk Massachussets-dialekt og en evigt fascinerende rastløs energi stjæler Bale billedet i et ellers stjernepakket ensemble med Wahlberg, Amy Adams og Melissa Leo.
3. ’American Psycho’
Det var kun instruktør Mary Harron, der troede på den dengang relativt upåagtede Christian Bale til rollen som yuppie-psykopaten Patrick Bateman i filmatiseringen af Brett Easton Ellis’ 80’er-klassiker, mens studiet bag prøvede at caste andre spillere langt inde i processen.
De indvilligede dog i Bale, så længe han accepterede en ussel hyre, men det har ingen nok fortrudt siden. Præstationen, hvor Bale med iskold charme og glimt i øjet fangede både karikaturen og den autentiske troværdighed i figuren, blev hurtigt ikonisk. Filmen katapulterede Bale mod a-lister-status, og det er svært at forestille sig, at han var kommet i betragtning til rollen som en anden småpsykopatisk rigmand, Bruce Wayne, uden ’American Psycho’.
2. ‘The Prestige’
Med Bales hyppige transformationer kan det være en befrielse at se ham i roller, hvor han mere ligner … sig selv. For blot at blive mindet om, hvor hypnotisk nærværende han er også uden skæg, makeup, proteser og andre forvandlingskunster.
Paradoksalt nok er det i rollen som netop forvandlingskunstner, at man får det måske mest ufiltrerede blik på Christian Bale i en mere ’typisk’ stjernerolle, end vi har været vant til. I Christopher Nolans foreløbigt bedste film spiller han magikeren Alfred Borden, der i 1890’ernes London indgår i en evigt optrappende rivalisering med konkurrenten Robert Angier, spillet af Hugh Jackman.
På mange måder er det en klassisk Bale-figur: Den kompromisløse, egensindige individualist. Men Bale sætter blot en tyk streg under, hvorfor ingen spiller denne figur så godt som ham. Man både tiltrækkes og frastødes undervejs.
1. ’The Machinist’
’The Machinist’ fra 2004 er næppe blevet set af så mange mennesker som eksempelvis ’American Psycho’ og ’The Dark Knight’-trilogien, men de fleste har sikkert alligevel hørt om Christian Bales myteskabende forberedelse til filmen. Han tabte 30 kilo til rollen på en dagskur bestående af en dåse tun, et æble og lidt kaffe, så han vejede cirka 54 kilo under optagelserne. Han havde tilmed ønsket at smide fem kilo mere, hvilket der dog blev sat en stopper for.
»Det var bare et slags røvhul, der skulle se, om han havde disciplinen til mentalt at kontrollere sig selv i et stykke tid«, har Bale i et interview med Esquire fra 2010 selvkritisk underspillet sagt om transformationen.
Heldigvis var det ikke forgæves. Bale er simpelthen maskinarbejderen Trevor Reznik, der lider stærkt af søvnproblemer og spiseforstyrrelser, og derfor bliver mere og mere spøgelsesagtig at se på. Filmen roterer omkring, at vi skal finde svarene bag hans deroute, og derfor er den fysiske fremtoning så afgørende for hele fortællingens ærinde. Vi havde simpelthen ikke følt den så stærkt, hvis Bale ikke var så foruroligende autentisk i rollen. Lige efter optagelserne tog han vægten på igen for at spille Batman for Christopher Nolan.
Christian Bale har fortalt, at der ikke er en eneste af hans filmroller, der vil fylde hans tanker på dødslejet – »holy shit, det vil være trist, hvis det er, hvad jeg tænker på på det tidspunkt«, har han sagt til Esquire.
Vi ville dog ikke bebrejde ham, hvis han alligevel fyldes af stolthed over sine bedrifter foran kameraet, når han engang står ved sin yderste dag. Han er ikke engang fyldt 50, og han er allerede en af de største nogensinde.
‘Amsterdam’ kan ses i biografen.