I december blev skuespiller Jonathan Majors dømt for overfald i tredje grad og chikane.
Nærmere bestemt blev han dømt for at have slået sin ekskæreste Grace Jabbari, mens han blev fundet ikke-skyldig i grov vold i anden grad.
Nu har skuespilleren kendt fra film som ‘The Last Black Man in San Francisco’ og ‘The Harder They Fall’ og som Kang i Marvel-universet så fået sin strafudmåling.
Han undgår fængsel, men er blevet dømt til at skulle gennemgå et år langt domestic violence-behandlingsprogram. Hvis han ikke gennemgår programmet, får han et halvt år bag tremmer.
Han har desuden forbud mod at have nogen form for kontakt med Jabbari. Bryder han det forbud, risikerer han op til et år i fængsel, skriver Deadline.
Jabbari har derudover sagsøgt Majors. Hun sagde i en udtalelse før strafudmålingen:
»Han vil gøre det igen. Det her er en mand, der tror, at han er over loven«.
Flere kvinder anklagede i februar skuespilleren for psykisk vold og trusler.
Jonathan Majors blev i december fyret fra Marvel-universet, mens hans store film ‘Magazine Dreams’