’Horizon: En amerikansk saga del 1’: Stram op, Kevin Costner – din nye western er uoverskueligt lang
John Ford, Sam Peckinpah, Sergio Leone, Anthony Mann, Clint Eastwood, Howard Hawks … Kevin Costner.
Okay, det er måske en kende for frækt at nævne Kevin Costner i samme åndedrag som nogle af filmhistoriens mest betydningsfulde instruktører. For mens 69-årige Costner for længst har bevist sig som en både dygtig skuespiller og kapabel filmskaber, er karrieren også blevet sværtet til af et par store brølere.
Rollerne i ’Bull Durham’, ’A Perfect World’ og ’JFK’ er for eksempel sublimt håndværk, mens det obsternasige passionsprojekt ’The Postman’ og fuseren ’Waterworld’, som han spillede hovedrollen i, kastede en kulsort skygge over hans metier.
Derudover bærer han også rundt på et omdømme, som handler om, at han skulle være umådelig svær at arbejde sammen med.
Når han så alligevel bør nævnes side om side med Ford, Hawks og de øvrige legender, skyldes det, at der er én genre, veteranen altid har skabt imponerende resultater med – nemlig westernen.
Har du ikke set hans smukke storfilm ’Danser med ulve’ og ’Open Range’, så skynd dig at låne dem på dit lokale bibliotek, da de ret chokerende ikke kan findes på en dansk streamingtjeneste.
Også med roller i Lawrence Kasdans klassiker ’Silverado’, den solide neo-western ’Let Him Go’, miniserien ’Hatfields & McCoys’ og naturligvis den populære ’Yellowstone’, som gav hans karriere nyt liv, har han bevist, at westerngenren er hans ubestridte hjemmebane.
Med ’Horizon: An American Saga – del 1’, der er tiltænkt at få tre efterfølgere, hvor anden del allerede kommer til august, er han tilbage som instruktør og, foran kameraet, rutineret gunslinger. Costner har selv postet 38 millioner dollars i de to første film og har forsøgt at realisere projektet siden 1988.
Storsatsningen fik både en lunken modtagelse og en stående ovation på årets Cannes Film Festival, og den blandede modtagelse afspejler egentlig filmens svingende kvalitet ganske fint.
I ‘Horizon’ bliver vi introduceret for et enormt karaktergalleri og dertilhørende handlingstråde, som kunne udpensles i et resume på ti A4-sider. Her slipper du blot med hovedtrækkene:
En karavane af nybyggere med Luke Wilsons Matthew Van Weyden i front forsøger at nå frem til et stykke land, de på papiret ejer, men som allerede er besat.
Enken Frances Kittredge (Sienna Miller) og datteren Elizabeth bliver reddet af den galante soldat Trent Gephardt (Sam Worthington) og hans regiment, efter et brutalt angreb har kostet deres familie livet. En Apache-nation går til angreb, da nybyggerne stædigt gør krav på stammens land.
Endelig møder vi også den prostituerede Marigold (Abbey Lee), der støder på Kevin Costners ensomme rytter Hayes Ellison. Efter en drabelig duel med den utilregnelige forbryder Caleb Sykes (Jamie Campbell Bower) bliver Marigold og Hayes drevet på flugt fra resten af Sykes’ bande.
Der er øjeblikke i denne første del af ’Horizon’-sagaen, hvor det hele spiller – særligt visuelt. John Debneys majestætiske score sætter hele orkesteret på overarbejde, og Costner og fotograf J. Michael Muro, der åbenlyst leger med westerngenrens velkendte ikonografi, får det maksimale ud af de overdådige landskaber, filmen er optaget ved.
Det store ensemblecast er også overraskende godt, selvom det ikke er Hollywoods absolutte kransekage, der pryder rollelisten. Man bør dog ikke kimse ad navne som Jamie Cambell Bower, Will Patton, Jena Malone, Danny Huston og Michael Rooker, der er fortrinlige birolleskuespillere, mens Sienna Miller og Abbey Lee giver filmens bedste præstationer.
Kevin Costners rolle som Hayes Ellison er omvendt for underudviklet endnu til, at man kan vurdere karakteren på et ordentligt grundlag, og det skyldes formentlig, at meget af hans baggrundshistorie holdes tilbage indtil de næste kapitler i sagaen.
I det hele taget bremses plottet og tempoet konstant af nye karakterer og plottråde, som vi måske først får en forløsning på i næste (eller tredje/fjerde) ombæring. Her minder ’Horizon’ del 1 mere om et langstrakt pilotafsnit til en tv-serie end om en rigtig biograffilm.
Filmens urimeligt lange tre timer føles både uoverskuelige og nølende. Man kunne have håbet på, at Costner efter ’The Postman’ havde mestret begrænsningens kunst, men han virker stædigt overbevist om, at vi skal have samtlige detaljer med.
Det hele ender med en lang trailer, hvor vi får en smag på, hvad andet akt til august byder på. Forhåbentlig er de fleste handlingsmæssige krumspring, de værste klichéer og endeløse karakterintroduktioner overstået, men mon dog … Stram op, Kevin!
Lad os i det mindste håbe, at et af de kommende kapitler får skildret den amerikanske borgerkrig på en gribende og troværdig måde, i stil med ’Gettysburg’ eller ’Glory’.
Det er i hvert fald der, hvor Costners saga kan bringe nyt til bordet.
Kort sagt:
Kevin Costners første kapitel i hans ambitiøse ’Horizon’-saga funkler i de bedste øjeblikke som en guldalderwestern, men kommer alligevel vaklende fra land med en absurd spilletid på tre timer, der fyldes til bristepunktet med et klichépræget virvar af plottråde og karakterer.