Lørdag aften blev Venedig Film Festival rundet af med den afsluttende prisceremoni.
Her blev Pedro Almodóvars ‘The Room Next Door’ med Julianne Moore og Tilda Swinton i hovedrollerne tildelt hovedprisen Guldløven for bedste film.
Nicole Kidman blev derimod belønnet med prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin præstation i den erotiske thriller ‘Babygirl’, hvor hun spiller en tech-CEO, der starter en hed affære med sin unge praktikant.
Hun var dog ikke i stand til at tage imod prisen, fordi hun kort efter sin ankomst i Venedig havde fået den sørgelige besked, at hendes mor var gået bort. Det skriver Variety.
Filmens instruktør, Halina Reijn, læste i stedet en rørende besked fra Kidman op, hvor hun dedikerede prisen til sin mor.
»I dag ankom jeg til Venedig for kort efter at finde ud af, at min modige og smukke mor, Janelle Anne Kidman, lige var gået bort. Jeg er i chok, og jeg bliver nødt til at tage hen til min familie, men den her pris er til hende«, lød ordene fra skuespilleren.
»Hun formede mig, hun guidede mig, og hun skabte mig. Jeg er mere end taknemmelig for, at jeg får lov til at sige hendes navn til alle jer gennem Halina. Sammenstøddet mellem liv og kunst er knusende. Mit hjerte er knust«, afsluttede Rejin beskeden fra Kidman.
Soundvenues filmredaktør så ‘Babygirl’ i Venedig og understregede, hvor stort mod Nicole Kidman udviser i rollen.
Kidman er lige nu også aktuel i Netflix-serien ‘The Perfect Couple’.