Dén scene troede jeg ikke, Nicole Kidman ville gå med til

VENEDIG FILM FESTIVAL. Jeg vidste godt, at Nicole Kidman er en af sin generations modigste skuespillere. Men jeg var alligevel overrasket over at se hende gå så langt.

I åbningsscenen af den yderst veloplagte ’Babygirl’, der fredag fik verdenspremiere på Venedig-festivalen, dyrker hendes succesfulde tech-CEO Romy hed sex med sin mand, spillet af Spaniens stadig førende heartthrob, Antonio Banderas.

Det kulminerer lykkeligt for begge, tror man, før hun går ind i et tilstødende værelse i den glamourøse lejlighed, åbner computeren og gør arbejdet færdigt til hård dominansporno.

Så er vi ligesom i gang. Men det var faktisk ikke den scene, der fik mig til at tabe kæben over Kidmans dristighed.

Det var i stedet et lille øjeblik senere. I en montage ser vi Romy pleje sin perfekte facade med blandt andet kuldeterapi og … botox sprøjtet direkte ind i ansigt og læber. Hvorefter hun kommer hjem i samtalekøkkenet, og hendes queer teenagedatter sender en svirper afsted noget a la: »Jeg fatter ikke, at du gør det ved dig selv. Du ligner jo en fisk«.

Som en af de Hollywood-stjerner, der har været mest ramt af rygter om kosmetiske ansigtsbehandlinger, er det saftsuseme en vild scene at sige ja til i forbifarten.

I et interview med Susanne Bier, som vi bringer på Soundvenue i næste uge i anledning af Netflix-serien ’The Perfect Couple’, hvor Kidman også har en hovedrolle, hylder den danske instruktør Nicole Kidmans uforfængelighed, hvilket kan lyde overraskende, hvis man mest ser skuespilleren på den røde løber.

Men når man har set A24-filmen ’Babygirl’, forstår man, hvad hun mener. Kidman er frygtløs.

Kontroltab

I den saftige film instrueret af hollandske Halina Reijn, som fik et amerikansk gennembrud med Gen Z-gyseren ’Bodies Bodies Bodies’, bobler Romys undertrykte drifter op til overfladen i mødet med den unge praktikant Samuel, suverænt spillet af den vanvittigt karismatiske Harris Dickinson fra ’Triangle of Sadness’ og ’A Murder at the End of the World’.

Romy er ellers i fuld kontrol. CEO og stifter af en succesfuld virksomhed, der udvikler automatiseringer af varehuse. Robotteknologi, med andre ord. Og Romy gør selv en dyd ud af at fremstå som en robot. Perfekt ydre, perfekt kernefamilie, perfekte ansatte, perfekte værdier formuleret i perfekt corporate-lingo.

Og ind kommer så Samuel. Drenget, flabet, selvsikker, følsom, direkte. Intuitivt fornemmer han, at Romy inderst inde fantaserer om at smide kontrollen – at blive kontrolleret, at være underdanig, beskidt.

Man har flere gange de seneste år, med film som ’Fair Play’ og ’Don’t Worry Darling’, talt om, at den erotiske thriller ville vende tilbage, men ’Babygirl’ er virkelig filmen, der bringer genren ind i en ny tid uden at forfalde til nemme MeToo-pæne budskaber. Det er et skarpt, satirisk, frækt, uforudsigeligt studie i menneskets dyriske længsler under civilisationens fernis.

Og mens jeg troede, at jeg til overflod havde oplevet Nicole Kidman som overklasseløg med krakelerende facade efter ’Big Little Lies’, ’The Undoing’ og ’Nine Perfect Strangers’, tager hun den altså lige til et nyt niveau denne gang.

Normalt forbeholdt hjemmevideoer

Kidman har for længst med film som ’Eyes Wide Shut’ og ’Dogville’ vist, at hun er klar til at gå langt for store instruktørers skildringer af det seksuelle grænseland, men hvor er det dog beundringsværdigt at se hende gøre det igen som 57-årig.

Skuespilleren har op til premieren i Venedig fortalt Vanity Fair, at optagelserne af de mange grænsesøgende sexscener »efterlod mig i laser«.

»Det var sådan, ’hold da op, jeg gør det, og det skal rent faktisk ses af verden. Det er en meget mærkelig følelse. Det her er noget, du gør og gemmer i dine hjemmevideoer. Det er ikke en ting, som normalt vil blive set af omverdenen«, sagde hun.

»Jeg har lavet nogle film, som er ret afslørende, men ikke som denne«, uddybede hun. Ved dagens officielle pressekonference i Venedig understregede hun dog for en sikkerheds skyld, at »jeg følte mig ikke udnyttet« og henviste til det trygge samarbejde med instruktør Reijn.

Før festivalen tvivlede hun på, at hun ville være modig nok til rent faktisk at se filmen ved verdenspremieren.

Hun gjorde det heldigvis alligevel – og fik sit velfortjente stående bifald. Hun er åbenlyst også modigere, end hun selv tror.

’Babygirl’ får dansk premiere 2. januar.