En af de mest ikoniske karakterer fra popkulturen det seneste halve århundrede skal efter alt at dømme genopfindes på ny.
For nylig kom det frem, at Italiens hotteste instruktørnavn Luca Guadagnino planlægger at filmatisere Bret Easton Ellis’ roman ’American Psycho’. I 2000 affødte bogen Mary Harrons film af samme navn, som siden – ligesom forlægget – er blevet en kultklassiker med dens satiriske blik på giftig maskulinitet, psykopati og kapitalisme.
Alt dette personificeres i Christian Bales perfektionistiske investeringsrådgiver Patrick Bateman, som gemmer sin psykopatiske og morderiske identitet under sin perfekt polerede yuppie-overflade.
En karakter, som er blevet genstand for utallige memes, blandt andet med hans berømte træningsrutine, besættelse af at have det perfekte visitkort og hans stonefaced catwalk ned ad kontorgangen med musik i ørene. Karakteren har endda opnået en bizar status hos Gen Z med en bekymrende uironisk lovprisning fra incels, der ser Bateman som en sigma male.
Gennemslagskraften skyldes ikke mindst Christian Bales markante præstation, som hans daværende medspillere faktisk var direkte uimponerede af under optagelserne, men som gav skræmmende god mening, lige så snart man så resultatet på det store lærred.
Det er med andre ord særdeles store glatpolerede sko, der skal udfyldes. Hvem i alverden kan gøre Bale kunsten efter?
Vi giver her syv bud på varme navne, der kan indfange den nye version af Patrick Bateman.
1. Jacob Elordi
Vi kan lige så godt få den her ud af vejen med det samme.
For Jacob Elordi er nok det mest oplagte bud, og han er da også flittigt blevet nævnt på sociale medier efter offentliggørelsen af det kommende projekt. Hans største ulempe er måske, at han næsten er for oplagt.
Mødet mellem den skarpt skårne overflade og det psykotiske underlag har Elordi om nogen bevist, at han kan levere. Siden den australske skuespiller brød igennem som heartthrob i ’The Kissing Booth’, har han udviklet sig til et af de største unge navne i Hollywood. Alene sidste år fremviste han både indbydende charme som rigmandssønnen Felix i Emerald Fennells spraglede thriller ’Saltburn’ og en mere giftig form i rollen som selveste Elvis Presley i ’Priscilla’. En rækkevidde, der går godt i spænd med Patrick Batemans register.
Men det er selvfølgelig i Elordis gennembrudsrolle i ’Euphoria’ at man skal finde hans uopfordrede ansøgning til at spille ’American Psycho’s frontmand. For hvis der er nogen, som er indbegrebet af en psykopatisk hunk, er det high school-quarterbacken Nate Jacobs, der med manipulation og egoisme misbruger alle, han kommer i nærheden af, hurtigt kan tænde af i vredesudbrud og er besat af at have den perfekte krop.
Hvis man tilsætter den 27-årige australiers hang til auteurdrevne projekter i ligningen, virker det som et sandsynligt match. Elordi og Guadagnino blev endda set have et frokostmøde sammen under Venedig-Festivalen i september, hvilket selvfølgelig har sendt spekulationerne op i de høje luftlag. Her skal man dog bemærke, at den italienske filmmager for nylig har instrueret Elordi og Margot Robbie i en Chanel-reklame, hvilket også meget vel kan have været Venedig-datens dagsorden.
2. Finn Wittrock
Med sine 40 år vil Finn Wittrock være en ældre version af Patrick Bateman end Bales – måske ’The Batman’-modellen, hvor vi møder hovedrollen en håndfuld år inde i sin karriere som investeringsrådgiver?
Alderen til trods er der dog tale om en skuespiller, som er svær at se forbi, når man spejder efter mulige kandidater. Ikke alene bærer Wittrock udseendemæssigt en (meget) slående lighed med Patrick Bateman, han er også mere end ferm i karakterer, som slipper galskaben løs.
Selvom de fleste nok først stiftede bekendtskab med Wittrock i ’Unbroken’ og ’The Big Short’, er det skuespillerens talrige samarbejder med horror-guruen Ryan Murphy, der løfter ham ind i denne kontekst. Navnlig antologiserien ’American Horror Story’, som Wittrock har medvirket i fem sæsoner af, hvor han har portrætteret seks forskellige karakterer og udfoldet sine evner som alt fra vampyr til indavlet kannibal.
Fjerde sæson med undertitlen ’Freak Show’ markerede især Wittrocks talent som den snotforkælede og dybt forstyrrede rigmandssøn Dandy Moss, der fascineres af en morderisk killer clown og dræber flere og flere mennesker, som sæsonen skrider frem, inklusive sin egen mor.
I endnu en Murphy-horrorserie, ’Ratched’ fra 2020, spillede han massemorder, og i nyligt Netflix-aktuelle ’Don’t Move’ indsprøjter han et stof i en kvinde, som paralyserer hendes krop efter 20 minutter.
Og så er der altså bare noget unægteligt Bateman’sk over den måde, Wittrock fører sig frem. Det præsentable og charmerende ydre kantes som regel med hans blik og mimik, der giver fornemmelsen af, at han er ude på noget.
3. Mikey Madison
Med en instruktør som Guadagnino ved roret kan man næppe forvente en genfortolkning uden en frisk vinkel. Hans ’Suspiria’ var trods alt væsensforskellig fra Dario Argentos original.
Så hvad med at give bogens fandenivoldske karakter nyt liv som Patricia Bateman?
I en kvindelig iteration føles det næppe mere aktuelt at vende blikket mod andre end stjerneskuddet Mikey Madison, der lige nu står midt i sit definitive gennembrud.
Hvis man ikke kender Madison som datteren Max fra Pamela Adlons komedieserie ’Better Things’, har man nok set hende i den fandenivoldske slutning på ’Once Upon a Time in Hollywood’, hvor hun spiller en af de tre mordlystne Charles Manson-familiemedlemmer, eller i ’Scream’-filmen fra 2022, hvor hun viser sig at være blandt skurkene bag den famøse maske.
Ud over at hun pudsigt nok flamberes levende i begge film, var det også de to præstationer, som overbeviste indieinstruktøren Sean Baker om at caste hende til ’Anora’, som kommer til Danmark næste måned med en Guldpalme og masser af Oscar-buzz i bagagen.
Her gestalter Madison spektakulært den newyorkske sexarbejder Ani, hvis liv tager en skarp drejning, da hun møder den russiske rigmandssøn Ivan, som hun hurtigt gifter sig med. Da familien forsøger at komme imellem parret, indser Ani langsomt, hvem det egentlig er, hun har giftet sig med, og her fremlægger Madison mere end nok bevisførelse for sin imponerende rækkevidde.
Både de fysiske og følelsesmæssige skuespildimensioner i den overvældende præstation vidner om en dedikeret forberedelse fra Madison.
En dedikation, der ville bære frugt i en krævende rolle som ’American Psycho’s hovedkarakter, der samtidig tapper ind i galskaben, hun før har vist som skurk. Hun rummer en crazyness, der ville være interessant at se udfolde sig i en karakter, hvor de misogyne mord fra originalversionen er vendt på hovedet, og det måske her er nogle finance bros, som møder deres endeligt.
Du tager den bare her fra, Guadagnino.
4. Nicholas Alexander Chavez
Hermed det mest dugfriske indslag, som ligesom Finn Wittrock har fået en hestesko fra Ryan Murphy.
Nicholas Alexander Chavez imponerede som Lyle Menendez i Murphys nylig anden sæson af antologiserien ’Monsters’, som rettede fokus mod Menendez-brødrenes berygtede forældremord fra 1989.
Når man stadig følte sig underholdt i den lidt for lange og flakkende sæson af Netflix-serien, var det langt hen ad vejen, fordi det var svært at tage øjnene fra de to uslebne diamanters præstationer i hovedrollerne. Sammen leverede Chavez og Cooper Koch overbevisende den moralske dobbelthed i de virkelige brødres historie, som har gjort sagen, og serien, så omtalt.
Og selvom det var Koch, som fik mest sceneplads til at vise talentet frem, særligt i sæsonens femte afsnit, og skuespilleren faktisk i sidste måned ytrede et ønske om at spille Bateman, var det Chavez’ skildring af storebroren Lyles kolde og måske-psykopatiske aura, som gav anledning til flest associationer med Christian Bale i 2000.
Lyle ter sig konstant som en narcissistisk douchebag, der på trods af et liv med misbrug i hjemmet stadig er vanskelig at nære sympati for, hvilket i sidste ende bare understreger endnu mere, hvor meget af hans fars forstyrrede personlighed, han har nedarvet.
Ikke ulig Finn Wittrock med det skræmmende blik forsvinder sociopaten nærmest aldrig, uanset hvor empatisk Lyle forsøger at virke. Hans selvoptagede tunnelsyn er konstant optaget af, hvordan han får, hvad han vil have, alt imens han fremstår bizart afmålt omkring at have dræbt sine egne forældre. Det er en psyke, der passer som hånd i Batemans læderhandske.
5. Harris Dickinson
Harris Dickinsons navn virker millimeter fra at være på alles tunger – og hvis der er noget, som kan give det sidste skub, må det være en rolle som Patrick Bateman.
Dickinson gjorde klart i Ruben Östlunds ’Triangle of Sadness’, at han forstår at spille på både charme og sårbarhed, da han som den unge model Carl navigerede i et hierarki vendt på hovedet, efter en luksusyacht forliser.
Snart er han aktuel som praktikanten Samuel, der forfører Nicole Kidmans tech-direktør i det erotiske drama ’Babygirl’, og desuden kan han denne måned også opleves i en birolle i Steve McQueens ’Blitz’.
Han viste desuden i ’Hvor flodkrebsene synger’, at han også evner at portrættere et gennemgående røvhul som quarterbacken Chase Andrews.
Den britiske skuespiller er nærmest alle vegne i disse år, og ’Babygirl’ vil tage ham et stort skridt mod stjernehimlen, men Bateman vil bringe ham helt ind centralt i populærkulturen. Dickinson er et interessant moderne bud på figuren – en tand mere følsom og mystisk end i Bales inkarnation, hvilket på mange måder kan stå godt til både tidsånden og Guadagninos sensibilitet.
Hvis man er i tvivl om Dickinsons Bateman-potentiale, skal man bare se hans ankomstscene i Xavier Dolans ’Matthias et Maxime’, der nærmest virker som en hyldest til Christian Bales endeløst memede høretelefon-scene i ’American Psycho’.
6. Alex Høgh Andersen
Selvfølgelig kan vi ikke dy os for at komme med et rød-hvidt bud.
Og med Alex Høgh Andersens stadigt stigende internationale status som et af de mest fremtrædende unge skuespillernavne fra Danmark behøver det heller ikke være helt urealistisk.
Han satte sig selv på verdenskortet med den store rolle som Ivar i den populære serie ’Vikings’ og er for tiden aktuel med en birolle i den spanske mester Pedro Almodóvars ’The Room Next Door’ med Tilda Swinton og Julianne Moore forrest i castet. Så hvorfor ikke endnu en rolle hos endnu en sydeuropæisk auteur?
I sine præstationer har Høgh bevist, at han formår at sælge den foruroligende adfærd, man kender fra Patrick Bateman.
Senest som mordmistænkte Bjørn Jepsen i tredje sæson af ’Den som dræber’, men selvfølgelig især som den sadistiske og blodtørstige Ivar The Boneless fra ’Vikings’, som ikke efterlader nogen tvivl om Høghs evne til at udvise maksimal galskab og raseri. Her skal man heller ikke glemme den fysiske dedikation, den rolle har krævet.
Også Bateman-rollen involverer håndtering af økser, så den del af castingprocessen er allerede i hus!
7. Nicholas Galitzine
Nicholas Galitzine er måske lidt af et wildcard på listen.
Men det er altså en interessant kandidat at have på sit bingo card, når man skuer ud over britens hidtidige skuespilkarriere. For efter roller som prins i både ’Cinderella’, ‘Red, White & Royal Blue’ og ‘Mary & George’ samt som popstjerne i ’The Idea of You’ har han været genstand for dedikeret fanforfølgelse af dånende beundrere.
Modsat Jacob Elordi har Galitzine dog et afslappet og selvironisk forhold til sit claim to fame, som ofte har taget udgangspunkt i den 30-årige skuespillers udseende.
Og selvironien tapper ind i en generel komisk kapacitet, som Galitzine besidder, hvilket blandt andet kommer til udtryk i hans rolle som den populære fuckboy-quarterback Jeff i ’Bottoms’, som er ualmindeligt tykhovedet og nærmest aldrig ses uden skulderbeskyttere. Et underholdende quirky røvhul, som det er tydeligt at se, at Galitzine har haft en fest med at gestalte.
Netop det komiske instinkt vil være interessant at se i en karakter som Bateman og med historiens sorte humor. Til mange af de mest markante scener i ’American Psycho’ ved man ikke, om man skal grine eller græde, og her vil Galitzine have rig mulighed for at tilsætte en quirky kant, som måske kan gøre ham endnu mere skræmmende.
Og eftersom Galitzine har ytret et ønske om at prøve sig selv af på mere kunstnerisk territorie, virker det da oplagt at kaste ham i armene på Guadagnino.