Ny ’The Simpsons’-film på vej – premieredato på plads

Ny ’The Simpsons’-film på vej – premieredato på plads
'The Simpsons Movie'. (Foto: 20th Century Fox)

20 år efter ‘The Simpsons Movie’ rejser Homer, Marge, Bart og Lisa sig igen fra sofaen og træder tilbage ind på det store lærred.

Disney har netop annonceret, at en ny ’The Simpsons’-sequel er på vej. Der er ikke afsløret nogen detaljer om filmens handling, men Disneys produktionsselskab 20th Century Studios har delt plakaten på Instagram, hvor den ikoniske lyserøde donut ses med ordene »Homer vender tilbage for endnu en portion«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den animerede serie ’The Simpsons’ blev skabt af Matt Groening i 1989 og handler om den gule families hverdagsliv i den fiktive by Springfield. Den sidder stadig på rekorden for længst kørende sitcom og animationsserie, og er på nuværende tidspunkt fornyet med en sæson nummer 40 (!), som udkommer i 2028 og 2029.

Og selvom ’The Simpsons’ ikke har været væk fra tv-skærmen, bliver det interessant at se, om der vil være samme momentum omkring den kommende film, som der var i 2007. Her blev ’The Simpsons Movie’, hvor Homer og co. blev udfordret af en gigantisk skyggedome over Sprinfield (opført af Mr. Burns, selvfølgelig!) et gigantisk biografhit med en global indtjening på 536 millioner dollars.

Den nye ’The Simpsons’-film får premiere 27. juli 2027.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af