’The Swedish Connection’: Netflix-film om ukendt krigshelt er en sympatisk, varm og vigtig fortælling
FILM. De fleste kender de inspirerende historier om Oskar Schindler og den svenske diplomat Raoul Wallenberg, der begge reddede et stort antal jøders liv fra nazisternes modbydeligheder under Anden Verdenskrig.
Men de færreste har nok hørt om Gösta Engzell, medmindre man har et særligt kendskab til svensk krigshistorie.
Han var en undseelig svensk embedsmand i Udenrigsministeriet, der under Anden Verdenskrig fra sin usynlige, bureaukratiske mellemlederstilling viste, at heltemod kan antage mange former – og som gennem sit arbejde var med til at redde tusindvis af jøders liv.
Engzell (spillet af Henrik Dorsin fra ’The Triangle of Sadness’) er omdrejningspunktet i Thérèse Ahlbeck og Marcus Olssons nye Netflix-film, ‘The Swedish Connection’, som tager os med ind i Sveriges nervøse statsgemakker midt under krigen i 1942.
Her balancerer den svenske politiske ledelse mellem neutralitet over for Nazitysklands aggressioner på den ene side og truslen fra øst i form af Sovjetunionen på den anden. Landets medier er underlagt stram censur af staten, alt imens landets værdifulde råstoffer som jernmalm fortsat sælges til den tyske krigsindustri.
Samtidig begynder forlydender om nazisternes Endlösung og oprettelsen af udryddelseslejre målrettet Europas jøder langsomt at sive ud. Oplysningerne finder også vej til det svenske embedsværk – om end ikke alle tillægger rygterne afgørende betydning – herunder den paranoide kabinetssekretær Staffan Söderström (Jonas Karlsson).
Engzell og hans lille afdeling i Udenrigsministeriet – placeret i bygningens kælder, uønsket og bagatelliseret blandt larmende vvs-rør og jævnlige toiletskyl – har blandt andet ansvaret for behandlingen af indrejsetilladelser. Her får de besked om, at jødiske ansøgninger bør ignoreres.
Men da afdelingens nye medarbejder Rut Vogl (Sissela Benn), som selv har forbindelser til Tyskland, bringer krigens grusomheder helt ind i ministeriet, ændrer Engzell praksissen for at hjælpe så mange flygtninge som muligt – til nazisternes voksende frustration.
Modsat andre følelsesmæssigt stærke holocaust-film om nogle af krigens humanitære helte (’Schindler’s Liste’, ’One Life’), tager ’The Swedish Connection’ et anderledes humoristisk tilløb til det ellers dystre emne.
Filmen er raskt klippet, soundtracket er båret af hektisk percussion i bedste ’Birdman’-stil, og selvom omstændighederne er tragiske, hvilket trods alt ikke kan undgå at skinne igennem enkelte steder, har filmen en let og humoristisk grundstemning i sin præsentation af det hierarkiske miljø i embedsværket og den uheldige helt i form af Engzell.
Det fungerer bedst, når vi befinder os i det splittede og paniske udenrigsministerium, hvorimod filmen måske kunne have undladt den satiriske skildring af topnazisten Adolf Eichmann (Joshua Seelenbinder) og holdt sig til Engzells perspektiv. Generelt spreder filmen sit fokus ud på et stort karaktergalleri, og det bliver både for fragmenteret og forvirrende.
Filmen står nemlig stærkest, når Dorsins venlige og blide familiefar viser tænder og myndighed på arbejdspladsen og bruger systemets smuthuller og teknikaliteter til at hjælpe de mange flygtninge væk fra død og ødelæggelse.
Dorsin er fortrinlig i rollen, og man køber både hans sympatiske præstation, når han må redegøre for sin bureaukratiske egenrådighed inden for systemets rammer over for sine chefer, og når han forklarer sit arbejde til sine børn, der tror, hans diplomatiske rolle består i at bage sandkage til folk som Hitler.
Kort sagt:
Vi kommer aldrig tæt på skyttegrave, tæppebombninger, morterer eller krigens værste rædsler i den humoristiske Netflix-film ’The Swedish Connection’, men fortællingen om Gösta Engzells stille humanitære bidrag er både varm og vigtig.