Mariah Carey-parodi af underligt interview
Kumail Nanjiani fra HBO-serien ‘Silicon Valley’ har sammen med komikeren Paul Scheer genskabt et MTV-interview med sangerinden Mariah Carey fra det hedengange, ultrapopulære Total Request Live!, TRL, der rullede over skærmen fra 1998-2008. Parodien er en del Scheers SRL – Scheer RL – der genskaber interviews fra det originale MTV-programs storhedstid.
Ved første øjekast er Kumail Nanjianis parodi bare forstyrret og underligt, men når man kender parodiens overgearede oplæg, så nailer han den ret præcist. Mariah Carey smed rent faktisk tøjet på TRL med en is-vogn og hvad der ligner flossede nerver. Ah, de gode, gamle dage.
Mario Kart IRL
Colin Furze er lidt af et nutjob og nørd. Han bygger vilde ting fra film og populærkultur, som for eksempel magnetiske støvler og Wolverines kløer. Seneste vilde opfindelse er en go-kart med jetmotor, som mest af alt ligner noget fra Mario Kart.
Der er noget sært dragende over hans opfindelser, men man må også konstatere, at internettet nogle gange har for meget tid.
Star Wars-forfilm genfundet
Den her går ud til fanboys and girls: Lige nu går anmeldere bananas over ‘Mad Max: Fury Road’: Et reboot, der på forhånd var ventet med en vis bæven. Det samme gør sig i høj grad gældende for ‘Star Wars – The Force Awakens’, der kommer i biografen til december. Siden teaser-traileren til filmen blev offentliggjort, har der dog været mere end vanlig Star Wars-buzz online.
Senest har man fremgravet den kortfilm, der i Europa blev spillet før ‘Episode V – The Empire Strikes Back’, efter den har været forsvundet i omkring 35 år. Kortfilmen hedder ‘Black Angel’ og den kan nu findes på YouTube. Der er ingen direkte kobling til Star Wars-universet udover, at filmens instruktør Roger Christian var art director på Episode V.