Tendens: Fem skarpe nytårslook til kvinderne

På årets sidste aften gør mange lige de ekstra ti procent ud af sig selv og outfittet, så her guider vi til fem meget forskellige look, der på hver sin måde vil vække opsigt nytårsaften. Tricket er at tænke langsigtet og investere i ting, man kan bruge igen på et senere tidspunkt.

trend6
By Malene Birger
Drop kjolen og spring i et jakkesæt i stedet. Dette mørkeblå sæt (der også fås i sort) har fine detaljer og bløde former, der får det til at fremstå let og feminint. Det er en god investering, da et sejt jakkesæt kan bruges til mange forskellige lejligheder, og delene også kan bruges enkeltvis.

1.699 kr. for bukserne og 2.499 kr. for blazeren hos By Malene Birger.

Se flere look på de følgende sider.

trend
T by Alexander Wang
Er man til den lille sorte og det kropsnære, er denne jersey-kjole et glimrende bud. Med dens sporty snit, fine detaljer og udskæring på ryggen samt de 90’er-agtige stropper, er den både en afspejling af tiden og nem at dresse op med hæle og smykker.

1.300 kr. hos Net-a-Porter

trend8Baum und Pferdgarten
Nytår er for mange lig med pailletter og glimmer, og denne voluminøse nederdel er både opsigtsvækkende og sej. Den fungerer glimrende med en tætsiddende enkeltfarvet top og et par flotte hæle og er et ægte statement piece for dem, der har lidt ekstra mod.

1.600 kr. hos Youheshe

trend1
Ganni
Det er fjollet at købe noget til nytårsaften, som man ikke får brugt igen, og derfor kan det være en god idé at investere i en festlig, men afslappet kjole. Denne fra Ganni kan give et cool nytårslook med en røvfuld skinnende smykker, flot fodtøj og en rød læbe.

1.699 kr. hos Ganni

trend10

Stine Goya
Stine Goya er kendt for sine smukke mønstre, prints og glæde ved guld – alt sammen noget, der fungerer glimrende til fyrværkeri og bordbomber. Denne festlige top er smuk til sættet, men vil også fungere glimrende til et par slanke mørke bukser eller en stram nederdel.

2.000 kr. hos Stine Goya

Læs også: Fem fortræffelige frakker til kvinderne

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af