Mark Zuckerberg løfter sløret for Facebooks vision for virtual reality

Mark Zuckerberg løfter sløret for Facebooks vision for virtual reality

Da Samsung i går skød Mobile World Conference i gang for at præsentere deres nye produkter stjal en gæstetaler hele billedet. Bogstaveligt talt. Mark Zuckerberg stod pludselig på scenen efter samtlige tilskuere havde været distraheret af Samsungs virtual reality-headset, Samsung Gear VR. Derefter præsenterede han visionerne for Facebook og Samsungs fortsatte samarbejde i VR.

Samsung Gear VR er udviklet af det Facebook-ejede Oculus. Men samarbejdet vil i fremtiden blive endnu stærkere konsolideret, efterhånden som de to firmaer dykker dybere ned i, hvad de kalder ‘Social VR’. Det beskrev han som muligheden for at være til stede et andet sted uden fysisk at være der. Det skal blandt andet gøres muligt gennem Facebook og Samsungs nye 360-graderskamera.

Under oplægget kaldte Mark Zuckerberg Samsung Gear VR den bedste mobile platform at opleve virtual reality på. Samtidig præsenterede han tal for væksten i Facebooks 360 graders-videoer. Der er blevet oploadet over 20.000 af slagsen og de er blevet set i over en million timer sammenlagt.

SamsungVR2
Samsung Gear VR i brug under MWC (Foto: Facebook)

 

En del af Facebooks satsning i VR er blandt andet at indføre dynamisk streaming, der i stedet for at uploade VR-video, hvor alt afspilles i samme kvalitet, så afspilles specifikke områder af billederne i høj kvalitet. Baggrunde og områder seeren ikke skal fokusere på bliver omvendt afspillet i lavere kvalitet. Det højner kvaliteten af det samlede indtryk, mens det reducerer den nødvendige båndbredde.

Sidst, men ikke mindst kunne Mark Zuckerberg afsløre, at de har startet et Social VR-team hos Facebook, der skal undersøge mulighederne for at udnytte virtual reality som en social platform, så mennesker over hele verden kan koble sig sammen til hinanden og føle sig i rum med hinanden.

Læs også: Førstehåndsindtrykket af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge: Vandafvisende og oplagt til gaming

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af