Apple annoncerer event 21. marts: Ny iPad og iPhone i sigte?

Apple annoncerer event 21. marts: Ny iPad og iPhone i sigte?

Rygterne har været mange og de har svirret længe. Første tydede det på, at Apple ville holde deres forårs-produktpræsentation 15. marts, så pegede pilen på 21. marts og sidstnævnte er nu blevet bekræftet. Apple har sendt invitationer ud til pressen og budt dem til kaffeslabberas på Apples campus i Cupertino. Det bliver traditionen tro også livestreamet til alle interesserede.

Invitationen røg ud på Apples hjemmeside med teksten: »Let us loop you in« Hvad den kryptiske besked skal betyde, vides ikke, men der kan være en forbindelse til Apples nye campus, der kaldes Infinity Loop. Allerede nu, gisnes der om, hvad farverne og mønstrene i invitationen skal symbolisere, ligesom alle og enhver med en engelsk version af Siri, spørger hvad der skal ske 21. marts.

AppleInvite
Sådan ser Apples invitation ud.

 

Nu ryger rygte-bussen op i femte gear og alle tech-medier skal give deres bud på, hvad Apple har i godteposen når Tim Cook og kumpanerne går på scenen næste mandag. Og bare rolig, vi skal også nok gå i dybden med rygterne og sende nogle ønsker op til salig Jobs om nogle overraskelser.

Alt tyder på en ny iPhoneen slags pendant til 5C – og en ny iPad, der formodentlig vil minde om iPad Pro, bare mindre. Derudover tyder noget på en eller anden form for opdatering til Apple Watch. Om det drejer sig om nye, smart urremme eller en opdatering til WatchOS, må tiden vise.

Læs også: Navneforvirring: Bliver den kommende iPhone en ny 5’er?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af