11. maj får de eventyrlystne endelig afløb for deres action-abstinenser, når ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ lander. Indtil da må vi lune os på den dugfriske trailer herover.
Det er ikke meget nyt, vi får ud af traileren – hvilket ganske givet er helt bevidst fra udviklerne Naughty Dogs side. De har været meget afmålte i deres informationsniveau. Men vi får dog 38 sekunders hæsblæsende action, kombineret med et tykkere lag af følelser, end serien er vant til.
Vi har allerede set en del stemningsfulde trailers fra spillet, samt det indledende kvarters gameplay. Det bliver efter alt at dømme et punktum i serien om skattejægeren Nathan Drake og hans kumpaner. I spillets tre første udgaver har helten flere gange været i mere end overhængende livsfare, så der spekuleres heftigt i, hvad der skal lægges i undertitlen, ‘A Thief’s End’.
Læs også: Syv ting du skal vide om ‘Uncharted 4′: Højere, vildere, men stadig sig selv