Butiksguide: Fem efterårsfavoritter fra Henrik Vibskov Boutique

Efterårskollektionerne har indtaget butikkerne, og nogle af vores yndlingsbutikker udpeger deres favoritvarer lige nu.
Butiksguide: Fem efterårsfavoritter fra Henrik Vibskov Boutique

Henrik Vibskov Boutique på Krystalgade 6 er en repræsentation af multikunstneren Henrik Vibskovs eklektiske, udfordrende og originale signaturunivers. Væggene og gulvene er holdt i neutrale nuancer, mens det bugnende sortimentet af sko, tøj, accessories og kunst står som kontrasterende pejlemærker i stærke farver og innovative snit og former.

Mærkerne er en kombination af Vibskovs eget design samt det bedste fra nye designskud og etablerede, internationale designere – et interessant miks, der forsøger at inspirere og overraske.

1
Til oktober fylder butikken ti år, og som optakt til mærkedagen, tager indkøber Rune Park stafetten fra Wardrobe 19 og udpeger fem efterårsfavoritter fra butikkens sortiment.

Henrik Vibskov-strikkjole

11402909_6684194_1000
»Denne kjole er et inferno af grafiske striber, usædvanlige teksturer og print, der flyder sammen i en kraftig farvepalet med lyse kontraster inspireret af 50’ernes mærkninger og emballage.

Det excentriske print er en Vibskov-signatur og skaber en fin balance til kjolens simple og feminine silhuet, så den både er eksplicit, men også kan bruges til hverdag«.
Kjolen koster 2.300 kroner


Henrik Vibskov-strik

11401138_6691868_1000
»Strik har en lang tradition i Danmark, og på grund af dets funktionalitet er det blevet en vigtig del af Vibskovs kollektioner. Vibskov eksperimenterer altid med former og farvekombinationer, der giver strikdesignet en ny og udforskende tilgang.

Denne striktrøje er sammensat af en ribbet krave med trekvartlange ærmer og en farverig og geometrisk fletdetalje, der skaber en overraskende 3D-effekt. Denne strik er en unika musthave fra denne kollektion«.
Strikken koster 5.100 kroner


Y-3 x Stan Smith-sneakers


»Den klassiske Adidas-model får i denne unisex-udgave en dosis moderne Y-3-attitude, uden at det flytter fokus for langt væk fra det originale design. Den sportslige funktionalitet er bibeholdt og krydret med den diskrete elegance fra Y-3-designeren Yohji Yamamotos avantgarde æstetik. Skoens design er klassisk og enkelt i looket, og når lynlåsen lynes ned, afsløres Yamamotos raffinerede logo«.
Skoene koster 2.150 kroner


Yohji Yamamoto-frakke

11570645_7455063_1000
»Yamamotos efterårskollektion arbejder poetisk med lag og oversized silhuetter, hvor forskellige materialer og farver bruges til at synligøre de enkelte lag og skaber et helt unikt formsprog.

I denne frakke leges der med elementer fra bondage i form af diagonale stropper. Frakken bærer Yamamotos signaturæstetik og er et eksempel på hans stadige position som et avantgarde ikon«.
Frakken koster 19.125 kroner


Issey Miyake-taske

11518711_7233380_1000_0-2
»Miyake er berømt for sine teknologi-inspirerede kreationer, og Bao Bao-tasken et godt eksempel. Taskens triangulære paneler er inspireret af sammensvejset metal, og det mellemliggende mesh giver den et let udtryk. Tasken former sig alt efter, hvad der er i den. Den er derfor fleksibel, funktionel og et object of desire«.
Tasken koster 3.520 kroner

Læs mere: Butiksguide: Storm udpeger nye sæsonfavoritter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af