Zara tænder kopimaskinen igen – laver flere Adidas-lignende sneakers

Klart, det har alle dage været en del af highstreet-kædernes forretningsmodel at udnytte deres hurtige produktionsforhold og kopier fra catwalken – og gaden for den sags skyld. Inspiration og ligheder er dog en ting, men nogle gange kommer de så tæt på, at det blot bliver pinagtigt.

Zara var der sidste år, da det spanske brand lavede en minikollektion, der lå meget tæt op ad Kanye Wests Yeezy-kreationer, og nu har brandet igen været frække i kopirummet. Denne gang er det Kanyes samarbejdspartner Adidas, der agerer ‘inspiration’, som Highsnobiety også påpeger.

Zara
Zara
Adidas
Adidas NMD_R1 OG

Hele fire par sneakers lægger sig i hvert fald sikkert i slipstrømmen af Adidas’ medvind på markedet. Faktisk låner en af modellerne fra Adidas-flagskibet NMD, da en Zara-sneaker inkorporerer samme plugs, der er et af Adidas-modellens varemærker – endda i rød ligesom på den første NMD_R1-colorway. Overdelen er også lavet i en sokkelignende materiale, ligesom midtersålen og sålen deler tydelige lighedstræk med Adidas-skoen.

Zara
Zara
Adidas x White Mountaineering NMD City Sock
Adidas x White Mountaineering NMD City Sock

Det er dog endnu tydeligere på en anden model, der helt igennem ligner en billig efterligning af NMD City Sock, mens en perforeret læder-sneaker lægger sig tæt op ad Adidas gamle model Court Vantage.

Zara
Zara
Adidas Court Vantage
Adidas Court Vantage

Endelig har Zara også en helt klassisk sneaker, der både griber tidens metalliske tendenser og låner fra Adidas’ klassiske Stan Smith-model, som dog til spaniernes forsvar efterhånden er blevet efterlignet af mange brands.

Zara
Zara
Adidas Stan Smith
Adidas Stan Smith

Der er næppe noget ulovligt ved Zaras kopimaskine, men derfor virker det ærgerligt alligevel. Især når brandet sagtens kan lave fine ting uden at være så tydelig omkring inspirationen. Deres seneste sort/hvide kampagne, der elegant blander oversize med feminine markører, er et strålende bud.

Læs også: Er Kanye Wests næste Adidas-sneaker en Reebok-kopi?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af