Ugens bedste sneaker-nyheder – Yeezy Boost får releasedato, NikeiD og mere lyserødt

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.
Ugens bedste sneaker-nyheder – Yeezy Boost får releasedato, NikeiD og mere lyserødt

fentyxpuma-sandaler2

Stærke sommersko fra Fenty

Vi har allerede fortalt dig om Rihanna og Pumas flotte sandaler, Bow Creeper Sandal, men det er ikke det eneste nyt, samarbejdspartnerne har klar til sommeren. Der er flere sandaler på vej. Der stadig sparsomt med releasedatoer, men ved popup-shoppen i Los Angeles tidligere på ugen blev der også solgt en pastelgrøn colorway af Fur Slide.

fentyxpuma-sandaler
Der var også den nye Jelly Slide, og selv om internettet allerede har moret sig over den, så skal især den lyserøde variant nok blive et sommerhit – især hvis prisen bliver rimelig.


adidas_nmd

Kan du klare flere NMD?

For et års tid siden skulle man være hurtig, hvis man skulle få fingre i et par NMD-sneakers, men nu har Adidas efterhånden pumpet så mange colorways ud, at de sidder på mange fødder, når du bevæger dig rundt i bybilledet. Det tyske brand har dog ikke tænkt sig at stoppe foreløbig, men har derimod lige sluppet fire nye colorways af R1, R2 og XR1, som allerede er til salg. De koster imellem 1.099 og 1.299 kroner hos Adidas.

adidas_nmd_XR1OG
Og så skulle der eftersigende være en OG-colorway på vej af NMD_XR1 Primeknit, som måske, måske lander i maj.


nikeid_vapormax

Design din egen Vapormax

Nike er igen klar med en iD-version af en af deres sneakers. Denne gang er det den nye Vapormax, som du kan sætte dit præg på. Mulighederne er dog forholdsvis begrænsende, da man primært kan vælge imellem sort eller sort/hvid Flyknit på overdelen, egen tekst på hælstroppen og så syv forskellige farver luftpude. Der kan til gengæld komme knald på med blandt andet pink, orange og skriggul. Hvis du vælger sort luftpude, kan Swoosh’en få et utal af farver. Skoen koster 2.100 kroner hos Nike.


Yeezy Boost-release bekræftet

Ja, Yeezy Mafia fik ret igen, og det bliver altså næste lørdag, den 29., at Kanye West og Adidas slipper Yeezy Boost 350 V2 i triple white. Indtil videre har Naked, Rezet Store og Støy i hvert fald bekræftet på Instagram, at de kommer til at forhandle skoen, ligesom de også kan bestilles igennem Adidas’ Confirmed-app. Prisen er 1.699 kroner.


nike-air-max-more-black

Air Max More ser sort

Lidt mindre ekstrem end Vapormax’en, men stadig med den store luftpude, der også kendetegner Air Max 2017, finder vi Nike Air Max More, der nu fås i denne sorte colorway med få hvide detaljer. Stilren men stadig med nogle af de maksimalistiske tendenser, som vi se en del af for tiden. Titolo har den til 1.340 kroner.


puma_dailypaper

Mere fra Puma x Daily Paper

Tidligere i år lancerede de et større samarbejder, der også inkluderede en mindre tøjkollektion, og nu har Puma og det hollandske streetwear-brand laver to nye colorways af deres Court Platform-sneaker. Denne hvide og en mintgrøn. Begge er til salg hos Daily Paper for 745 kroner.


adidas_gazelle_mesh

Nyt spind på Gazelle

Der er noget med enkeltheden i Adidas-klassikeren, der gør den oplagt til at eksperimentere med, og det gør tyskerne absolut også. Efter at vi har fået den med Primeknit i overdelen, er Adidas snart klar med denne variant, der minder meget om den, men hvor det åbenbart er mesh, som er brugt. Den forventes at lande i nærmeste fremtid.


karhu

Kanyes finske venner

Ja, Karhu ridder uden tvivl stadig godt på den bølge, som Kanye West hurtigt fik til at rulle, da han blev spottet i et par Fusion 2.0. Nu er det finske skomærke klar med nye colorways af modellen, der begge kan fås hos blandt andet Titolo, hvor de koster 1.000 kroner.


nike_zoomvaporfly

Nikes hurtigløber

Den ser lidt aparte ud – især af en konkurrenceløbesko at være. Og det er det, Zoom Vaporfly 4% primært er. Faktisk var den model, som de Nike-løbere, der netop dominerede Boston Maraton, havde snøret på fødderne.
Den tykke sål gemmer på en stiv og affjedrende kulfiberplade, som gør ifølge Nike er en del af hemmeligheden. Brandet mener, at skoen gør løberne fire procent hurtigere – deraf navnet. Zoom Vaporfly 4% kommer i salg den 8. juni.


buddyxmfpen

Mfpen i japansk samarbejde

Danske Sigurd Bank laver stilrent men karakteristisk streetwear under brandnavnet Mfpen, og nu har han teamet op med det japanske skomærke Buddy og skabt to versioner af deres Buddy BT-lædersneaker. Der er kun lavet 30 par af den sorte og hvide variant, der kan købes for 1.499 kroner hos Mfpen.


Den lyserøde eksplosion

Vi har allerede guidet dig mod nogle af de bedste bud på tidens mange lyserøde sneakers, men der kommer hele tiden flere stærke modeller til. Her er tre fra den forgangne uge.

newbalance_pink
New Balance
Brandet har allerede sluppet flere lyserøde colorways som blandt andet 373 og 996, men denne version af 1500 er mere afslappet, da den lyserøde farve begrænser sig til overdelens ruskind. Den koster 1.340 kroner hos Titolo.

kith-adidas-ace-16-purecontrol
Kith x Adidas
Ronnie Fieg er som altid her, der og alle vegne, når det kommer til sneakers. Tidligere i år gik han blandt andet sammen med den danske sneakerbutik Naked om at lave det første bud på Adidas’ NMD City Sock 2. Nu har han fat i Adidas igen, men uden Naked, og det er der kommet denne lyserøde Ace 16+ PureControl Ultra Boost ud af, som forventes at komme i salg den 19. maj hos Kith.

Og husk i øvrigt, at det er i dag, fredag, at Fiegs bud på Asics GEL-Diablo lander hos Kith.

Læs også: Rihanna og Puma udfordrer igen din opfattelse af sneakers

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af