Fra sport til catwalk: Ti eksempler på sokkestøvlernes dominans

De er det oplagte festfodtøj, så hvis du ikke allerede har et par, er julen et godt tidspunkt at hoppe med på vognen.

Balenciaga

Som så mange andre modetendenser de senere år, så startede fodtøjets enfant terrible, sokkestøvlen, sin dominans på catwalken hos Demna Gvasalia og til Kanye Wests andet Yeezy-show. Det var godt nok hos Vetements, at Gvasalia satte det i gang, men han har selvfølgelig taget looket med over til Balenciaga. I en farligfrisk grøn leger Gvasalia med brandets konservative arv og sætter fed streg under, at han ikke er bange for at udfordre – heller ikke på prisen.

6.660 kroner hos SSENSE


Vetements

Det er dog stadig med sit eget brand, at Gvasalia for alvor skubber til normerne, som her, hvor sokken tages helt bogstaveligt og hælen er erstattet af en lighter. Pludselig får praktisk fodtøj en helt ny betydning.

8.850 kroner hos Antonioli


Zara

Der findes nærmest ikke den trend, Zara ikke hopper på. Det er trods alt deres forretningsmodel. Den model betyder i det mindste også, at du kan være med på looket, selv om du ikke lige har flere tusinde kroner til overs på kontoen. Her har de smækket et par 70’er-hæle på discosokken, men de har også andre versioner af sokkedesignet.

499 kroner hos Zara


Rick Owens

Modens mørke fyrste er kendt for sine uhyggelige og til tider forskruede tilgang til design, der hiver alle ud af deres komfortzone. Det er derfor ingen overraskelse, at han tager skridtet videre og giver os alle strømpebuksestøvlen, der netop er stærk i vinterkulden, da sokkestøvlerne ofte står stærkt alene med en oversize overdel.

9.600 kroner hos Rick Owens


Chiara Ferragni

Det er ikke kun etablerede designere, der har næse for at snuse sig frem til tendenserne. I bloguniverset har italienske Chiara Ferragni de seneste år markeret sig og fået sin egen webshop. Her giver hun sit bud på sokkestøvlen, der er mere hverdagsvenlig med sin overkommelige hæl.

1.315 kroner hos Blonde Salad


Reebok

På mange måder er sokkestøvlerne taget ud af sportens verden, hvor de fleste brands arbejder med deres egne strikmaterialer til at skabe fodnære overdele. Nu har Reebok, så lånt lidt inspiration den anden vej med denne ekstra lange sok, der nærmest bliver som modens sokkestøvler.

675 kroner hos SSENSE


Giuseppe Zanotti

Zanotti leverer ikke kun fodtøj med guldkæder til Københavns natteliv, hvis man skulle være i tvivl. Det italienske mærke, der gør en dyd ud af være eksklusiviteten selv, leverer også en rap lyserød støvle i neopren.

4.430 kroner hos Net-a-porter


Yeezy

Som tidligere nævnt var det Kanye West-signerede brands med til at starte bølgen af sokkestøvler og har siden arbejdet videre med looket. I den aktuelle Yeezy Season 5 blandede han sokke-lookets kropsnære design med en korsetlignende snøring.

6.585 kroner hos Mytheresa


Asos

Vi slutter lige af med et par eksempler, der er lidt mere budgetvenlige, og som viser, hvor massiv tendensen er blevet i år. Her er det Asos’ bud, der sikkert kan få Giuseppe Zanotti til at ryste på hovedet.

510 kroner hos Asos


Monki

H&M og deres søsterselskaber, som Monki, ridder også med på bølgen. Her har Monki valgt at omfavne de diskoglade 70’ere, ligesom Zara, og på den måde også kippe med hatten til årtiet, hvor looket oprindeligt havde sin begyndelse.

380 kroner hos Monki

Læs også: Fløjl er overalt lige nu – ni gode køb hvis du vil med ombord

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af