Det kan godt være, at MTV prøvede at holde vores fokus på deres Video Music Awards i nat, men Rihanna sørgede for at få sin del af opmærksomheden. For selv om hun havde droppet prisuddelingen og i stedet opholder sig på Cuba, hvor hun er ved at indspille en film med Donald Glover, så delte hun en video på Instagram, hvor hun var iklædt et look, som ville have pyntet på MTV’s røde løber.
I en beige sommerkjole med flæser danser Rihanna rundt på en plads på Cuba, og hun har selvfølgelig fanget, at en af sommerens voksende modetendenser har været de store stråhatte. Og selvom hendes version ikke helt kan matche den Jacquemus-hat, som Emma Leth blev gift i, så skruede den stadig op for outfittets sommerstemning.
Rihanna danser i øvrigt meget passende til Donald Glovers Childish Gambino-sang ‘Summertime Magic’.
Og som om den post ikke fik nok opmærksomhed, så ramte en Instagram Story også lige hendes profil, hvor hun sidder topløs og åbenbart er pænt træt.
Your move, MTV.
Læs også: Rød løber: De 12 bedste looks fra MTV VMA – og Madonnas mærkelige tribal-outfit