KOMMENTAR. Jeg ligger spredt ud på gulvet i min stue. Det hele snurrer rundt, og jeg kan ikke bevæge mig uden at få en øjeblikkelig trang til at knække mig.
Det tog cirka to minutters virtual reality, før jeg måtte hive mit VR-headset fra PlayStation af hovedet og indse, at jeg var mere køresyg, end man bliver med en buschauffør, der aldrig helt har lært koblingspunktet at kende.
Men det var det hele værd, for da jeg var kommet mig, blev jeg pilot i ’Star Wars’-galaksen. Jeg jagtede TIE Fighters og fløj rundt i vragdelene af en Star Destroyer.
Og når jeg blev træt af at skyde imperiets bedste piloter ned, skiftede jeg side. Jeg lagde den dårlige samvittighed på hylden og smadrede rebel scum.
’Star Wars: Squadrons’ er det seneste udspil i ’Star Wars’-franchisen og er fløjet lidt under radaren ved sin udgivelse tidligere på måneden. Det er heller ikke for alle. Det foregår udelukkende i rummet, hvor man i luftkampe oplever begivenhederne efter ødelæggelsen af Alderaan i ’Star Wars: Episode IV – A New Hope’.
Spillet kan spilles, som man normalt gør det: med en controller foran en almindelig skærm. Og det er da sikkert fint nok, hvis man er vild med rumskibe og bare gerne vil have flere historier fra ’Star Wars’-universet.
Men skal ’Star Wars: Squadrons’ virkelig kilde alle de rigtige steder, bør du smide et virtual reality-headset på og – hvis du føler dig virkelig fancy – supplere med et joystick af den art, du finder i et rigtigt fly.
I mangel af alt det gear snuppede jeg blot mit PlayStation VR-headset, som spillet er kompatibelt med, for at se, hvad kampene i rummet egentlig har at byde på.
Og, kære læser, min kæbe efterlod et hul i gulvet, da jeg tabte den midt i hangaren på en af imperiets enorme Star Destroyers.
For det var der, jeg stod – altså i virtual reality. Inden jeg skulle træde ind i min TIE Fighter, stod jeg der og gloede på alt, hvad der skete, som var jeg fysisk til stede.
TIE Fighters, der blev repareret. Piloter, der løb frem og tilbage. Mennesker, der snakkede omkring mig. Den adrenalinfyldte stemning, som imperiets soldater åbenbart mærker, inden de skal ud og kværke rebeller.
Det er ellers ikke fordi, jeg er den nemmeste at overbevise, når det kommer til virtual reality. Skal jeg være helt ærlig, er det i min bog en gimmick. En teknologi, som er et fint supplement til spiloplevelser, men som slet ikke er på et niveau, hvor det før har blæst mig bagover.
Og det er da heller ikke fordi, at ’Star Wars: Squadrons’ ville være mindre værd uden VR. I hvert fald ikke når man holder det på et lavpraktisk niveau, som PlayStation VR og en helt almindelig controller er. Men med VR er det bare en helt anden oplevelse.
For da jeg lige pludselig sad i cockpittet på en X-Wing, skreg min indre ’Star Wars’-fan af lykke over, hvor absolut sindssygt det var. At svæve rundt i det univers, man er vokset op med, og faktisk være omgivet af det hele. Absurd og vanvittigt på én og samme gang.
At vende og dreje sig inde i en TIE Fighter, imens Darth Vaders ordrer runger højt. At kigge ud til siden og flyve i formation med rebeller, imens de klassiske ’Star Wars’-toner lyder i baggrunden. At lave slalom mellem rumstationer, flyve helskindet igennem klaustrofobiske huler og måbende observere et legendarisk univers udfolde sig lige for snuden af én.
Så skidt pyt med, at spillet i virtual reality ikke ligefrem imponerer visuelt. Og at det tager lidt træning, før du kan manøvrere de trange hjørner uden prompte trang til at kaste op. I stedet kan du nærmest mærke Darth Vaders greb om din hals.
Glem hele fadæsen med ‘Skywalker’-sagaen. ‘Star Wars: Squadrons’ kombineret med virtual reality emmer af alt den nostalgi, som ingen af de nye film kommer i nærheden af. Som ’Star Wars’-fan er oplevelsen alt, hvad man kan drømme om.