Årets bedste julekalender kommer fra et bibliotek på Nørrebro

Årets bedste julekalender kommer fra et bibliotek på Nørrebro
Foto: Susan Yin / Unsplash

Ah, december. Jul og hjerternes fest. Men endnu vigtigere: måneden fyldt med alskens julekalendere.

Og her snakker vi ikke om old school-julekalendere på DR og TV2 eller chokoladekalenderen fra Netto.

Nej, vi snakker om de digitale. Du ved, online. For årets bedste julekalender finder du lige nu på Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jule-meme-kalenderen stammer fra Blågården, der huser biblioteket ved Blågårds Plads på Nørrebro i København. Og det er altså ikke bare et hav af ligegyldige memes, som der hver dag lægges op – her er der faktisk noget at lære om litteraturens verden.

Der er for eksempel en længere lektion om ‘Alice i Eventyrland’ og ‘Frankenstein’ (det er jo navnet på videnskabsmanden, ikke monsteret!). Det hele pakkes godt nok ind i memes, men vi ved alle sammen, at memes er internettets sprog.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blågården er heller ikke blege for at svirpe lidt, som når J.K. Rowling bliver udsat for en meme-sviner efter hendes transfobiske udtalelser tidligere på året, der kastede hele ‘Harry Potter’-universet ud i en decideret shitstorm.

De danske biblioteker er blandt de berørte institutioner, der skal lukke ned igen på grund af coronavirus, men julekalenderen fortsætter ufortrødent, så det er altså bare om at følge med på Instagram.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af