Zendaya: Godt hun havde en ekstra kjole med
Lige som man troede, at vores Met Gala-dronning havde mistet grebet, så lavede hun et kostumeskift. Zendaya ankom på løberen som en lidt forsømt statist fra Baz Luhrmanns Moulin Rouge i custom Margiela.
Hun skiftede heldigvis til et arkivlook af John Galliano, hvor især hatten var en kejserinde værdig. Hvis Napoleon havde set mere ‘RuPaul’s Drag Race’, havde hans hatte set sådan her ud.
Harrison Reed og Demi Moore: Jeg vil også have en tapetkjole!
Harrison Reed klædte både sig selv og Demi Moore på til året Met Gala, og de så begge to fuldstændig fantastiske ud i looks af silke og vintage tapet. Vores favorit er dog Demi Moore, der aldrig har set bedre ud. 10’s across the board!
Barry Keoghan: Masc-lebian icon
Barry Keoghan har gang på gang bevist, at han kan servere masc lesbian på den røde løber like no other, og hans Met Gala-debut var ingen undtagelse. Its giving Butch Mad Hatter og vi hader det ikke. Om det følger temaet, kan diskuteres, men kudos for ikke bare at dukke op i et sort jakkesæt som alle andre mænd. Og så siger det jo ikke så lidt, at hans look endda var mere spændende end kæresten, Sabrina Carpenters.
Greta Lee: Chic med bundesligahår
Skuespiller Greta Lee er af hjertet en fashion-girlie. Og det kan ses. Vi troede, at mullets var gået af mode (igen), men Greta Lee beviser, at den berygtede kuafrisure stadig er chic. Greta har, lige som til Oscars, iført sig Loewe, men denne gang florlet og delikat.
Eddie Redmayne og Hannah Bagshawe: #couplegoals
Eddie Redmayne og hans kone, Hannah Bagshawe, dukkede op i bedårende, matchende outfits designet af Steve O Smith.
Lizzo: Serving kaffefilter-realness
Efter sigende skulle det ligne en vase. Det eneste vi ser er et brugt kaffefilter.
Elle Fanning: Måske har hun endda læst novellen!
Thank God, at der faktisk er nogen, der har lavet deres lektier. Elle Fanning har tydeligvis forstået årets tema og ser fantastisk ud i denne glaslignende Balmain-blomsterkjole, som giver tydelige associationer til novellen ‘Garden of Time’s rosenhave, hvor stilkene er lavet af glas. Se, hun ligner en vase!
‘Wicked’-cast: Hey hey hey, vi har en film, der kommer ud senere i år!
I tilfælde af, at man for et splitsekund skulle have glemt, at den nye filmatisering af ‘Wicked’ snart udkommer, så sørgede castet, endnu engang, for at minde dig om det på løberen. Method dressing is still going strong. Ariana Grande som kedelig, hvid fe. Cythia Erivo som farvestrålende heks. Hvid, sort, ond, god og alt det der.
Charli XCX: Losseplads realness – men på den gode måde
Charli XCX greb muligheden for at give os et underspillet bud på en politisk fortolkning af årets tema. For novellen ‘Garden of time’ af J.G. Ballard, som har været inspirationskilden for gallaen, tematiserer nemlig i høj grad forgængelighed og hvordan mennesker grunden til naturens nedbrydelse.
Looket er Marni og lavet af gamle t-shirts og vi står derfor med noget så usædvanligt som en Met Gala, hvor hele to gæster kom i t-shirts!
Michelle Yeoh og Serena Williams: Hvorfor ligner de madpakker?
Vi må indrømme, at vi ikke ser visionen bag Michelle Yeoh og Serena Williams looks. Umiddelbart er det eneste, vi kan tænke på, sølvpapir. Begge har desuden ure på som et lidt klodset nik til temaet. Fordi tid og sådan noget.
Kim Kardashian: Unika Galliano og … gammel cardigan?
Kim K mødte op i en fantastisk metalblonde-kjole, som skulle være skabt til netop hende. Tilsat en gammel, fnulret cardigan, som ikke var blevet inviteret, hvis det stod til os.