Filmstjerner på himlen
På tirsdag er flere slags stjerner på himlen, når Filmværkstedet København præsenterer en særvisning af næste års Robert-nominerede kortfilm i Cinematekets nye rooftop-biograf, Himmelbio.
Her har du blandt andet mulighed for at se Super16-dimittenden Hilke Rönnfeldts prisbelønnede film ‘A Study of Empathy’. Aftenen skåles i gang med et glas vin til alle deltagerne.
Robert-nominerede kortfilm i Himmelbio
Cinemateket, tirsdag 8. oktober, 17-19
I sexet ly for oktoberkulden
Sexlegetøj-butikken Peech lancerer den anden udgivelse af deres magasin Peechy Mag med, hvad der ligner, et både hot, følsomt og festligt event på Nørrebro-spisestedet Villette.
Foruden at kunne købe det erotiske magasin, der blandt andet indeholder en fotoserie med billedkunstner Apolonia Sokol og hækleopskrifter fra Rose Svane, byder aftenen også på bondageworkshops med Red Lily og en performance af billedkunstner Alberte Skronskis humoristiske værk ‘The Kale Gaze’.
Peechy Mag Launch Party
Villette, torsdag 10. oktober, kl. 17-24
Fest på Copenhagen Contemporary
Er du klar til insisterende neonstriber, psykedeliske farver og gigantiske ansigter? Copenhagen Contemporary afholder officiel åbningsfest for den ikoniske argentinske popkunstner Marta Minujíns udstilling ‘Intensify Life’, der sværmer omkring hendes optagethed af massemediernes forførende kræfter.
Når øjnene er ved at være mætte, kan ørene få lov at tage over. Aftenen er nemlig spækket med god lyd, når dj’s som Fryd Frydenlund, Nurse og Kenneth Cockwhore spiller aftenen op.
Exhibition Opening Party: Marta Minujín Intensify Life
Copenhagen Contemporary, torsdag 10. oktober, kl. 17-24
Soundvenue LIVE i kirke med Emma Sehested Høeg
Multitalentet Emma Sehested Høeg har i årevis flirtet med musikken, og nu er tiden endelig kommet til hendes debutalbum, ‘I Know All the Words But I Can’t Say Goodbye’.
Det fejrer Soundvenue med hende på udgivelsesdagen i Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor hun sammen med pianist Viktor Dahl spiller hele albummet fra start til slut. Der er fri entré.
Soundvenue LIVE: Emma Sehested Høeg releasekoncert
Brorsons Kirke, fredag 11. oktober, kl. 20 (døre kl. 19)
Storken lander i Huset
Er du hungrende efter mere end bare kolde øl på din fredag aften, kan du få stillet din litterære tørst i Huset, hvor forlaget Kronstork svinger forbi med en fersk stak nye udgivelser.
Der vil være oplæsninger fra værkernes forfattere og særligt gæstebesøg af filminstruktør Sebastian Cordes og den prisnominerede forfatter Ingrid Nymo. Der er bar og fri entré.
Kronstork i Huset
Huset, fredag 11. oktober, kl. 19-22
Åbningsfest for kulturhus
Nordhavn har fået endnu et trækplaster, men denne gang er det hverken et badebassin eller en smart cykeltøjsforretning, der også sælger kaffebønner.
Nordhus er ikke bare et helt nyt kulturhus, men et kulturkollektiv drevet af unge mennesker. På fredag indvies de nye lokaler blandt andet med koncert med Ung-skab.
Nordhus åbningsfest m. Ung-skab live
Nordhus, fredag 11. oktober, kl. 21
Rock i beboerhuset
»Et gennemmanipuleret, radikalt take på moderne rockmusik« skriver arrangørerne om Yunes nye album, ‘Lemon Soft Perfection’, der udkom i september og er produceret af lydtroldmanden Nis Bysted.
På lørdag du alle mulighed for at opleve musikken live, når bandet holder releasekoncert på Christianshavn, hvor også Jonathan Jull Ludvigsen, kendt fra Athletic Progression, giver smagsprøver på sit solomateriale.
Yune album release: Lemon Soft Perfection + J. Ludvig III
Christianshavns Beboerhus, fredag 11. oktober, kl. 20
Flygt til Edinburgh via Flintholm Station
»Choose life. Choose a job. Choose a career«, lyder den ikoniske replik fra ‘Trainspotting’. Men du kan også bare vælge at bruge din fredag sammen med festkollektivet Pleasure Control, der holder ‘Trainspotting’-inspireret rave på Flintholm Station.
Eventet starter allerede klokken 16, hvor der bliver solgt pizza med hot sauce »with more heat than a diesel locomotive«. Får du sent fri fredag, så frygt ikke at toget er kørt. Med et solidt dj-lineup er der fest til langt ud på natten.
Trainspotting!!! Rave @ Flintholm Station
Flintholm Allé 55, fredag 11. oktober, kl. 16-02
Flere glorier i Hellig Kors Kirken
Det sfæriske og salige i amerikanske Laurel Halos elektroniske musik får jordslige rammer, når hun spiller sit seneste album, ‘Atlas’, i Hellig Kors Kirken på Nørrebro.
Med albummets kompositoriske leg og pompøse orkestrale sammensætninger er denne koncert en oplagt mulighed til at hengive sig med både sjæl og krop.
Laurel Halo i Hellig Kors Kirke
Hellig Kors Kirke, søndag 13. oktober, kl. 19
… og ugens læseranbefaling:
Kulturnat i LiteraturHaus
»Jeg glæder mig til at opleve unge kunstnere performe live, hvad der rører sig i dem nu, og hvordan de vi vil bruge deres stemme. Jeg er spændt på, hvilket rum de skaber for os som publikum, og så glæder jeg mig bare til en aften med musik, kunst og poesi i fokus«. Anbefalet af Laura Kjær Jensen
Kulturnat i LiteraturHaus
LiteraturHaus, fredag 11. oktober, kl. 17-03
Har du en læseranbefaling til næste uges ‘Soundvenue går ud’, så send os en mail på gaarud@soundvenue.com eller en dm på Instagram.