Soundvenue går ud: I denne uge skal vi til comeback-koncert, fællesmiddag og hænge med hekse

Selvom mørket sænker sig over sæsonen, må vi ikke glemme at gå ud. Soundvenues nye guide til ugens fedeste events udkommer hver søndag.
Soundvenue går ud: I denne uge skal vi til comeback-koncert, fællesmiddag og hænge med hekse
Afskum. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Afskum sort på hvidt

I foråret lancerede Sort/Hvid det nye format Klub Kreatur, hvor teatret for blot én aften inviterer kunstnere ind og åbent eksperimentere med deres kunst foran publikum.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I denne omgang indtages scenen af Afskum, hvis debut Soundvenue sidste år kaldte et af årets bedste album med ordene: »Et album, der brøler og skriger. Nogle gange som et såret dyr, andre gange som en angstramt Munch«.

I samarbejde med kunsteren Astrid Gade vil Afskum iscenesætte og sit univers og sange, der endnu ikke er udgivet.

Klub Kreatur: Afskum
Sort/Hvid, torsdag 7. november, kl. 19

Congolesisk clubbing

Nu har du chancen for at opleve et congolesisk skraldekollektiv live på Alice. Spillestedet får nemlig besøg af Kin’Gongolo Kiniata, en gruppe af musikere, der forvandler lydene fra det hekstiske storbyliv i Congo til funky afropop med punkenergi. Alt sammen på instrumenter lavet af skrald som kasserede plastikflasker og metalgenstande.

Kin’Gongolo Kiniata. (Foto: Mustache Muhanya)

Forvent en musikalsk aften der viser hvordan, hvis ikke alting, så mange ting, kan skabes fra ingenting.

Kin’Gongola Kiniata
Alice, torsdag 7. november, kl. 19

Sæt dig ned

Måske du var til AV AV AV-koncerten i Vega i sidste uge og hungrer efter mere. Eller måske vil du bare gerne høre noget lækker musik og drikke en iskold gin tonic i en blød fletstol.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Torsdagen kan gribe dig i begge, når Martin Skovbjerg fra AV AV AV gæster det månedlige Sit Down & Listen-event på Coco Hotel på Vesterbro og spiller et dj-set, imens publikum er parkeret i behagelige stole omkring ham.

Sit Down & Listen November Edition
Coco Hotel, torsdag 7. november, kl. 19.30

Vinnie Who er tilbage

Engang spillede Vinnie Who på Roskilde Festivals Orange Scene, men så trak manden bag, Niels Bagge Hansen, stikket og forsvandt fra musikscenen.

Nu giver han sin første koncert i otte år, når han på natklubben Cecil AM fejrer sit relativt nystartede pladeselskab, Initiated Records.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Aftenen er en showcase for flere af pladeselskabets artister, heriblandt Christian D’Or og Bookie Rookie, og mon ikke også de danske popstjerners hemmelige våben kigger forbi?

Vinnie Who (live)
Cecil AM, fredag 8. november, kl. 23

Heksefest under jorden

Du kan give dig selv en magisk weekend, når Nationalmuseet og Christianborg Slot præsenterer en todages festival om hekse og vølver.

Programmet byder blandt andet på rituelle performances, talks, film, workshops og koncerter med forfattere, hekseeksperter, skuespillere og musikere – og billetten giver også adgang til ruinerne under slottet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan møde vægtige profiler som Olga Ravn, Sofie Gråbøl, Jeanett Albeck, Maren Uthaug, Kristian Leth, Nana Jacobi og Suzanne Brøgger.

Heksetid – en festival om hekse, vølver og magi
Nationalmuseet + Christiansborg Slot, lørdag 9. november + søndag 10. november

Maraton med Frank, Milo og Tonny

Der er vrede, indebrændte mænd på lærredet, når Empire Bio inviterer til maratonvisning af Nicolas Winding Refns ikoniske ‘Pusher’-trilogi.

Mads Mikkelsen i ‘Pusher II’. (Foto: PR)

Imens Mads Mikkelsen øver sig på cirkelspark, og Kim Bodnia får sin straf for at fucke med Zlatko Buric, kan du læne dig trygt tilbage og nyde de mange timer i den bløde røde velourstol. Med i prisen er desuden popcorn, sodavand og pizza fra Bæst.

‘Pusher’ Maraton
Empire Bio, lørdag 9. november, kl. 17.30

Fællesmiddag med kunstværker

Den Frie Udstillingsbygning slår lørdag dørene op til endnu en fællesmiddag, hvor der serveres mere end bare et måltid. Den danske folkpopmusiker NikoCorlin vil nemlig spille en koncert før middagen som den ultimative smagsforstærker.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Inden du slår dig løs i middagsarrangementet, inviteres du til at at opleve udstillingsbygningens udstillinger, ‘The Restaurant: Season 2’ og ‘Kunstnernes Efterårsudstilling’.

After Hours #2
Den Frie Udstillingsbygning, lørdag 9. november, kl. 18

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af