MINE YNDLINGSBØGER. Cecilie Lind udgav i marts sin tredje roman, ‘Bristefærdig’, og er for en stund trådt ud af sin ellers vante introverte forfatterrolle.
»Man går i tre år og er helt vendt ind mod sig selv, sine tanker og sin skrift. Pludselig skal man gøre det modsatte – vende sig udad, kunne præsentere bogen, tale om den og møde mennesker«, siger hun.
Forfatteren oplever tiden efter udgivelsen som en svimmelhed af lettelse over, at bogen nu endelig er ude i verden, og en utålmodighed efter at komme i gang med noget nyt uden helt at have kræfterne til det endnu. Så hvad hendes næste bog kommer til at handle om, står stadig ikke helt klart for hende.
»Man skal slippe noget for at sætte noget nyt i gang. Jeg skal lige slippe det andet univers og så have noget plads til at finde ud af, hvad jeg skal skrive nu«.
Her fortæller hun om de universer, hun selv bliver draget ind i af andre forfattere, og anbefaler fem bøger, som har gjort et særligt indtryk på hende.
Hvad er den seneste bog, der har gjort indtryk på dig?
‘13 ½ minut’ af Dorit Willumsen
»Dorit Willumsens forfatterskab har jeg læst meget, og hendes seneste bog er ret fantastisk og ret hård at læse. På en eller anden måde er der også en masse ting i den, der minder mig om mine egne fascinationer og interesser.
Det er en bog, der handler om at være kvinde og pige, om vold, men også om robotter og kunstig intelligens, det menneskelige og det kunstige«.
»Hun skriver særligt og med en virkelig fin rytme. Jeg fornemmer, at hun gerne vil skrive smukke sætninger. Det føles, som om hun skriver meget forfinet og på en eller anden måde meget præcist og samtidigt excentrisk og lidt underligt.
Og så er det inspirerende for mig, at hun er en dame, der er over 80 nu. Noget, jeg elsker ved at se forfattere blive gamle, er, at ens krop kan forfalde, men så længe man har sin kunst og sin stemme, kan man blive ved med at skrive fantastiske og stærke bøger«.
Hvilken bog burde langt flere læse?
‘Matilda’ af Mary Shelley
»Du kender godt ‘Frankenstein’ af Mary Shelley, ikke? Jeg kendte kun ‘Frankenstein’, men så blev jeg spurgt, om jeg ville skrive et efterord til en roman, hun havde skrevet, der hedder ‘Matilda’.
Jeg vidste slet ikke, at hun havde skrevet andre bøger. Men det er, fordi ‘Matilda’ har en særlig udgivelseshistorie og først udkom over 100 år efter, at hun havde skrevet den«.
»Den er ret vild, let at læse, og den er meget svulstigt skrevet. Jeg synes, den har potentiale til at nå rigtig mange læsere. Der er meget at hente, hvis man kan lide ‘Frankenstein’. Jeg synes faktisk, ‘Matilda’ er bedre end ‘Frankenstein’«.
Hvilken bog har du anbefalet til flest?
’Niels Lyhne’ af J.P. Jacobsen
»Den er virkelig smukt skrevet og en af mine yndlingsbøger, så den vil jeg altid anbefale. Jeg har en svoger, som er amerikaner, så det er tit noget med at finde god dansk litteratur til ham. Jeg har anbefalet ham at læse ‘Niels Lyhne’, for det er bare en virkelig god roman med virkelig smukt dansk«.
»Det er en meget sanselig bog. Den er skrevet så fedt, og kvinderne er skrevet så godt frem. Der er så meget smerte og følelse i den. Jeg tror bare, at hvis man skal læse noget, der er godt, så skal man læse den«.
Hvad er den sjoveste bog, du har læst?
‘Hey Hafni’ af Helle Helle
»Jeg har lige læst Helle Helles nye bog. Den er, ud over at være alt muligt andet, virkelig sjov. Jeg plejer ikke at grine højt, når jeg læser bøger, men det gjorde jeg mange gange, da jeg læste den her. Der er så meget, man kan genkende i nogle helt kludrede situationer.
Hun er god til at beskrive nogle pinlige øjeblikke, man har, som er meget små, men kan føles meget store. Hun har en fantastisk konkret måde at skrive på«.
»Jeg skriver meget på følelser, men Helle skriver meget med handlinger og konkrete ting, som hun bruger til at bringe det indre liv frem. Det er meget fedt, og det er sjovt at se, hvordan andre forfattere, der skriver meget anderledes, bygger deres bøger op. Så hun er helt klart en helt for mig«.
Hvilken bog bliver du ved med at genlæse?
H.C. Andersens eventyr
»Det har jeg ikke gjort med så mange bøger, men det slår mig, at jeg har børn, der er fem og syv år nu, og jeg læser bøger højt for dem, som jeg selv kunne lide, da jeg var barn. Især H.C. Andersens eventyr, som jeg selv fik læst højt. Det er helt vidunderligt.
Det med at se på eventyrene med voksne øjne – både genkende det hele, men også læse det på en ny måde – og få lov at se ens barn opleve det for første gang er en meget magisk genlæsningsoplevelse. Det er ligesom at rejse tilbage i tiden.
Pludselig kunne jeg huske ‘Den lille Havfrue’, da min far læste den op for mig for første gang. Der er noget ved læsning, der gør, at man kan blive transporteret tilbage til den tid, hvor man læste noget første gang eller hørte det første gang. Det bliver en portal mellem tider og steder, man er i sit liv«.