10 nye lækre sneakers til herrerne

nike-tennis-classic

 
NikeCourt Tennis Classic Fragment
I løbet af året har Hiroshi Fujiwara som altid været aktiv med et væld af limited samarbejder med Nike. Det seneste er denne sorte version af Nikes Tennis Classic-silhuet, der kommer med en overdel af grov ruskind med sorte snørebånd og Fragments lille, karakteristiske logo på hælen. Fujiwara har desuden udeladt skoens swoosh, så logoet kun optræder på hælen.

1.150 kr. hos Nike.com

adidas-ultra-boost

 
Adidas Ultra Boost
Lige siden Kanye West løb på scenen ved Billboard Music Awards i maj iført Adidas’ Ultra Boost, har det været en eftertragtet sneaker til hverdagsbrug såvel som træning. Senest har tyskerne givet Ultra Boost-modellen en flerfarvet overdel af hvid, grå og sand, der virkelig klæder den.

1.400 kr. hos Adidas.dk

Topanga-Paraboot-01-01

 
Adidas Topanga
Adidas har produceret sko siden 1924, hvilket selvsagt betyder, at de har et enormt arkiv af flotte skomodeller, der ikke længere er at finde på markedet. Sidste år hev tyskerne Topanga-silhuetten frem fra gemmerne til en limited edition, hvilket heldigvis blev så stor en succes, at de til dette efterår har valgt at bringe Topanga’en tilbage i sin originale, blå farvekombination i ren ruskind.

820 kr. hos Oi Polloi

converse-chuck-taylor-all-star-ii-hi-61x50143-black-white-chuck-taylor-ii-modernized-classic

 
Converse Chuck Taylor All Star II
Som du måske har opdaget, er Converses tidløse All Star blevet opdateret for første gang i 98 år. Den nye model har fået en komfortabel Lunarlon-sål fra Nike og en række mindre opdateringer såsom broderet logo på siden og microfiber på indersiden. Silhuetten ligner heldigvis sig selv, men er blot gjort mere behagelig at have på i længere tid. All Star II ramte allerede butikshylderne i USA i sommer, men den er netop landet i Europa.

800 kr. hos Caliroots

newbalance

 
New Balance M997DSLR
En af New Balances mindre kendte modeller er mærkets 997’er, der nu er tilgængelig til den kolde vintertid i en overdel af Horween-læder samt detaljer i ruskind i en bordeaux farve, komplementeret af lysebrune paneler.

1.700 kr. hos Norse Store 

reebok

 
Reebok Workout Plus
Tro det eller ej, men dette er faktisk en sneaker, der tager sig bedst ud i selskab med et par grå sweatpants og en hvid t-shirt. Reeboks Workout Plus er en ægte klassiker og ligger i undertegnedes øjne lige et niveau over den allestedsværende Reebok Classic. Hvidt læder med blå detaljer til en yderst fornuftig pris.

635 kr. hos Voo Store

common-projects

 
Common Projects Original Vintage Low
Der ser ikke ud til at være en nært forestående ende på de New York-baserede skomagere fra Common Projects’ genistreger. Senest bygger mærket videre på deres flagskib Achilles Low med denne low-top sneaker, der kommer i en mørkegrå overdel af patentlæder med de karakteriske tal i guld på skoens hæl.

2.500 kr. hos Goods

puma-disc

 
Puma Disc Blaze Felt
Selvom nogle vil hævde, at Puma halter lidt efter sine storebrødre fra Adidas og Nike, skal man ikke glemme det tyske sportsmærke. Et godt eksempel på dette er deres Disc Blaze, som her er blevet opdateret i en overdel af lysegråt filt med brune læderdetaljer, akkompagneret af skoens karakteristiske lukkemekanisme på vristen.

1.200 kr. hos Støy

vans-slip-on

 
Vans California Classic Slip-On
Hvorvidt denne sko er kedelig eller klassisk vil vi lade op til beskueren at bestemme, men sikkert er det, at den passer til (så godt som) alt i klædeskabet. Vans’ Slip-On har gennem de seneste to år gået en lille sejrsgang i gadebilledet, og med denne udgave i råhvidt ruskind ser den ikke ud til at få sin ende foreløbigt.

515 kr. hos End Clothing

nike-internationalist

 
Nike Internationalist LX
Nike præsenterede for nylig denne efterårsversion af den velkendte Internationalist-model. Skoen, der blev lanceret tilbage i 80’erne, er blevet iklædt en overdel af mørkegråt ruskind med sorte detaljer og matchende sål.

1.080 kr. hos Très Bien

Læs også: Fem stilsikre striktrøjer til herrerne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af