Beyoncé fortæller om tankerne bag Ivy Park i nyt interview

»For mig er magt at få ting til at ske uden at spørge om tilladelse«.

Sådan siger popstjernen til Elle i det forsideinterview, som hun løftede sløret for samtidig med lanceringen af sportstøjmærket Ivy Park i sidste uge. Og hun har i hvert fald fået noget til at ske med den kommende kollektion, der eftersigende består af 200 beklædningsdele og ligner en ny seriøs spiller indenfor sportstøj.

Beyoncé understreger sin magt ved at bruge Elle-billederne til at tease mere af sin kollektion. Hun har blandt andet benvarmere, bodystocking og en cropped sweater på, som var hun med i ‘Flashdance’.

Beyonce i det kommende Elle
Beyonce i det kommende Elle

For Beyoncé handler kollektionen – ligesom meget af hendes musik – og girl power.

»Essensen handler om at fejre enhver kvinde og den krop, hun har samtidig med altid at stræbe efter blive bedre«, siger hun til Elle, der har delt nogle få citater fra interviewet. Magasinet udkommer digitalt i dag og fysisk den 19. april.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En video slået op af IVY PARK (@weareivypark) den


»Jeg kaldte det Ivy Park, fordi en park er vores fællesskab. Der kan alle komme, alle er velkomne. Det er hvor som helst, vi selv skaber. For mig er det stedet, hvor mit drive stammer fra. Jeg tror, at vi alle har et sted, hvor vi går hen, når vi skal kæmpe igennem noget, sætte mål og opnå dem«, siger popstjernen.

I ægte Beyoncé’sk motivationssnak slår hun også fast, at hendes rolle som forretningskvinde handler om at »påvirke, hvordan folk ser sig selv og verden omkring dem. Om at få folk til at leve med stolthed«. Det fortsætter de store budskaber fra lanceringsvideoen i sidste uge.

Ivy Park bliver sat til salg den 14. april via blandt andet Topshop.com og Zalando.com.

Læs også: Alt ved Beyoncés nye tøjmærke er SÅ Beyoncé – fra videoer til stærke budskaber

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af