Soulland teaser samarbejde med Nike SB – viste sko i Milano

Soulland teaser samarbejde med Nike SB – viste sko i Milano
Foto: Victor Jones

Da Soulland i fredags viste dele af sin SS17-kollektion frem i Milanos gader, var fokus mest på nogle mere vovede styles som en lyserød plysjakke og et sæt med store røde blomster. Men kiggede man ned på modellernes fødder, var der en anden overraskelse.

Det viser det sig i hvert fald nu. For Soulland har netop annonceret et samarbejde med Nikes skateboard-subbrand, Nike SB, så mon ikke nogle af de sko, modellerne bar, er en del af det samarbejde?

»Soulland blev startet som et brand, der lavede t-shirts, som blev solgt i skateboardbutikker rundt om i Europa. Med min baggrund i skateboarding ligger det naturligvis mit hjerte meget nært. At få muligheden for at arbejde på et projekt som dette betyder utroligt meget for mig og Soulland. Nike er en del af den moderne kultur, og det er en ære at skabe produkter sammen med Swoosh’en«, siger Soulland ifølge en pressemeddelelse.

soulland_nike_victorjones
Med annonceringen giver det endnu mere mening, at Adler havde valgt at bruge lokale skatere som modeller i forbindelse med showet. De bar i hvert fald to par Nike-sko – et par med lyseblå plysdetaljer og et mørkeblåt læderpar.

soulland_nike_victorjones2
På Instagram teaser Soulland blandt andet samarbejdet med et post med teksten ‘FRI.day’, som der netop også stod på en sweatshirt fra showet (se billedet øverst). Det tyder altså på, at samarbejdet inkorporerer mere end sneakers.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

SOULLAND MEETS ??? FOR NIKE SB @nikesb #SOULLAND #FRIday #NIKESB

Et billede slået op af S O U L L A N D (@soullandcph) den

Soulland skriver også ‘Soulland meets ??? for Nike SB’, så det tyder på, at der er endnu en part i samarbejdet. Pt. har Adler og co. dog ikke givet mere info.

Læs også: Interview med Silas Adler: »Styrken er at hylde det, der ikke er så korrekt«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af