»Mød den usynlige majoritet«.
Sådan lyder den første sætning i introduktionen til den nye kampagne ‘67 Percent Project’, der skal sætte fokus på den skævvridning, der er i mediebilledets repræsentation af kvinder. For mens 67 procent af amerikanske kvinder bruger en størrelse 42 eller derover, repræsenterer denne majoritet kun små to procent i modebilledet – og det skal der, ifølge kampagnen, nu gøres noget ved.
Kampagnen, der lanceres af Refinery29 i samarbejde med Orange Is the New Black-stjernen Danielle Brooks og de kropspositive brands Lane Bryant og Aerie, vil slå et slag for kropsdiversitet ved at sørge for, at 67 procent af alle kroppe vist på Refinery29’s website og sociale medier vil være en størrelse 42+.
»Det er smukt. At se websitet – det er utroligt, hvordan hjernen fungerer, når man ser sig selv så meget. Man er sådan, jeg er okay. Der er faktisk ikke noget galt med mig. Der er så mange kvinder i verden, der ser ud ligesom mig. Men når du ikke ser det, så tænker du, shit, jeg må i fitnesscentret i dag. Du begynder bare på den her nedadgående spiral af negativitet i forhold til din krop«, siger Brooks i et interview med Refinery29.
Ifølge Refinery29’s medstifter og chefredaktør, Christene Barberich, skal kampagnen dog ikke ses som et strategi udelukkende rettet mod øget en repræsentation af kurver, men som et generelt skub mod mere ansvar og inkludering.
»Det handler om at eliminere de vægge, der separerer kvinder eller får dem til at følge sig ekskluderet, og det er en chance for at udfordre os selv og andre medier til at repræsentere og reflektere vores publikum på den mest inspirerende og realistiske måde«.
67 Percent Project havde sit startsskud i mandags og vil løbe over denne uge. Så må vi håbe, at Refinery29 husker kampagnens mål fremover. Læs mere om projektet hos Refinery29.
Læs også: De bedst betalte modeller er stadig hvide – og tynde
Læs også: Fem undertøjsmærker, der har succes med at vise kvinder, som de er