Ugens bedste sneaker-nyheder – retro-looks, skatesko og Fear of God

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Aprix 
Tidligere Supreme-ansat laver eget mærke
Brendon Babenzien har tidligere være kreativ direktør hos Supreme, mens han nu har en lignende stilling hos newyorkerbutikken Noah. Og det er hos sidstnævnte, at han lancerer sit sneakermærke Aprix med en linje, der fokuserer på enkle lærred- og ruskindssko.

Nogle af modellerne er allerede til salg hos Noah, men fra januar næste år kommer de bredere ud via blandt andet Dover Street Market, Mr. Porter og Colette.


fear-of-god-vans 
Fear of God møder Vans
Kanye elsker brandet, og Justin Bieber har i år lavet et collab med designeren bag, Jerry Lorenzo. Og Vans er åbenbart også glade for Fear of God. I en ny collab får Lorenzo i hvert fald lov til at printe sit logo ud over hele den klassiske Era-model.

Den del af samarbejdet forventes ude i oktober, mens Sk8-Hi-modellen snart kan købes online til cirka 600 kroner.


julius 
Japansk futurisme
Der sker noget helt specielt, når japanske designere laver sneakers. Det har vi set igen og igen med Yohji Yamamoto, og her viser Tokyo-brandet Julius samme futuristiske æstetik. Modellen fås i syv forskellige variationer, men pt kun i Julius fysiske butik.


Pure Boost i nye varianter
Mens det stadig vælter ind med nye colorways af Ultra Boost og NMD, så har Pure Boost-modellen nu også fået ny familiemedlemmer.

livestock-adidas_pure-boost-zg 
I samarbejde med Livestock har Pure Boost ZG nemlig fået et mere råt look med påmalede striber og det røde net. Skoene skulle komme i handlen i morgen hos udvalgte forhandlere.

adidas-pureboost-raw-01 
I går blev de nye Pure Boost Raw sluppet løs i en sort, hvid og grå colorway. Skoene trækker også på ZG-modellen, men har netop er mere råt look med en lavere hæl og snørebånd, der dækker mere af fodens bredde.


nike-lava-dome-ultra-1 
Genoplivet Nike-sko
Nikes Lava Dome med den karakteristiske grove undersål vender nu tilbage efter fem år i gemmerne. Modellen kommer både i en khaki- og en grå-colorway. Skoene kommer til salg på mandag via Nike-forhandlere.


adidas-d-lillard 
Til dig, som elsker sko, der skriger
Damian Lillard spiller egentlig basketball for Portland Blazers, men det har altså ikke forhindret ham i at lave en sko i samarbejde med Adidas, der mest af alt ligner en tennisbold. Skoen inkorporerer blandt andet Boost-teknologien i sålen og skulle komme til salg i Foot Locker snart.


adidas-adi-ease 
Adidas opdaterer skatesko
Adi-Ease er oprindeligt lavet i lærred, men adidas Originals opdaterer nu modellen med læder i både en sort og hvid colorway. Den hvide med røde striber og gummisål er især stærk. Begge er til salg nu for 600 kroner hos Premier.


le-coq-sportif 
Mere sportsretro
Tiden er fyldt med gamle sportsmærker, der bryder ud af arkivskabene for at blande sig i sportswear-bølgen. Det gælder også franske Le Coq Sportif. Den seneste uge har brandet opdateret sin R800-model i en kølig mint-colorway. Skoen er til salg for 965 kroner hos Titolo.


nike-air-pegasus-83 
Nike kan også retro-looket
Man kan næsten forestille sig Bill Bowerman i gang med vaffeljernet, når ser sålen på denne opdatering af Air Pegasus ’83 Premium. Skoen er helt enkel i designet i hvidt læder med beige ruskindsdetaljer. Skoen er blandt andet til salg hos Foot District for 820 kroner.


adidas-wings-horns-zx-flux-gazelle-2 
Gazelle i enkle klæder
Adidas’ Gazelle er i sig selv en enkel sko, men i hænderne på canadiske wings + horns er modellen blevet endnu mere simpel. I et særligt tekstil, der næsten ligner en strømpe, og nubuck-læderdetaljer fås skoen både i en knækket hvid og en sort colorway. Skoene kommer til salg den 8. september.

Læs også: Nu kan du betale 4.000 kroner for slidte sneakers – bare hvis du selv er for doven til at smadre dem

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af