Gosha Rubchinskiy kan se tilbage på 2016 som endnu et stærkt år, hvor den russiske designer fortsat har været med til at bevise streetwear-modens plads på catwalken – selvfølgelig i stærkt parløb med både stylisten Lotta Volkova og Vetements-designeren Demna Gvasalia.
Et af højdepunkterne var Rubchinskiys show i forbindelse med modemessen Pitti Uomo i Firenze, hvor han fremviste sin SS17-kollektion, der inkorporerede samarbejder med nogle af italiensk sportswears største brands som Fila, Kappa og Sergio Tacchini, som alle havde kronede dage i 90’erne.
Og selv om vinteren knap nok er begyndt, så er de første styles fra kollektionen netop kommet til salg hos Dover Street Market. Der er tale om primært sweatshirts, hoodies og et skosamarbejde med Fila.
Priserne ligger omkring 780 kroner for trøjerne, men et par stykker er allerede udsolgt, selv om salget først startede i dag. Du finder det hele HER.
Læs også: Kopister stjæler med arme og ben fra Vetements – både Urban Outfitters og Vetememes er på spil