Liam Hodges-t-shirt
Den engelske designer er på få sæsoner blevet et gedigent navn i moden med en æstetik, der trækker på hiphop, punk og futurisme, og som visuelt udformer sig i grafiske udtryk, stærke farver og oversize silhuetter. Denne løse t-shirt med dybe ærmegab er et godt eksempel på, hvad Hodges kan og hvilken pasform, der vil dominere i 2017.
375 kr. hos Primitive London
Weekday x Champion-hoodie
Weekday og Champion lancerede i december en capsule-kollektion, der med inspiration fra Vetements mikser streetwear-logomania og oversize silhuetter. Kollektionen inkluderer blandt andet denne hoodie, der i simpelt design viser diskret logo, sænkede skuldre og selvfølgelig den voluminøse form.
900 kr. hos Weekday
Xander Zhou-joggingbukser
Han var den første kinesiske designer til at afholde show under Londons herremodeuge, og hans fascination af form og funktion har siden affødt stærke kollektioner, hvor oversize har været fællesnævner. Disse løse, brune joggingbukser leger især med længder og sæsonens militærfarver, her tilsat lidt ekstra retro i form af kæde og kraftig bukselinning.
1.545 kr. hos Show Studio
Astrid Andersen-anorak
2017 markerer året, hvor man for første gang kan få fingrene i en womenswear-kollektion fra danske Astrid Andersen, og i tråd med designerens populære herretøj er formlen hiphop- og sportsinspireret streetwear. Blandt cremen er denne lette, lyseblå anorak, der med logo-patch, reflekterende striber og voluminøst snit står skarpt.
2.900 kr. hos Astrid Andersen
Vetements-parka
Hvis det er én designer, der skal krediteres for oversize modes sejrsgang, er det selvfølgelig Demna Gvasalia og hans toneangivende designkollektiv Vetements. Her har kollektionerne alle dage haft fokus på overdimensionerede proportioner (og priser), og denne oversize og vendbare militærparka designet i samarbejde med Canada Goose er ingen undtagelse.
23.715 kr. hos Ssense
& Other Stories-hoodie
Svenskerne er stærke på tidens modestrømninger, og highstreet-mærket & Other Stories er derfor også med på de store og løse silhuetter. Her fortolket i den klassiske hoodie, der refererer militære vibes i farvevalg, samtidig med at den også træder ud af det traditionelle hoodie-design med de korte og vidde ærmer.
560 kr. hos Other Stories
Off-White-sweatshirt
Det er et af de mest progressive streetwear-mærker, og chefdesigneren Vigil Abloh formår altid at skubbe til konventionerne med overraskende farverkombinationer, grafiske udtryk og oversize silhuetter. Den hvide sweatshirt er et mere afdæmpet eksempel, der dog med billedtryk og markante sorte detaljer stadig fremstår anderledes og original.
2.855 kr. hos Off-White
Gosha Rubchinskiy-blazer
Russeren har ligesom Demna Gvasalia haft et solidt fokus på oversize, og SS17 forsætter i samme spor for den Moskva-baserede designer. I denne blazer tager Rubchinskiy udgangspunkt i et traditionelt design, der koblet med helt skarpskårne linjer, voluminøs form og rødt velour står tidssvarende og stærkt i den nye sæson.
4.850 kr. hos KM20 (og i danske butikker meget snart)
Thames London-joggingbukser
Den 19-årige skater og kunstner Blondey McCoy står bag mærket, der med inspiration fra punk og skatekultur har vist sans for oversize streetwear. Disse joggingbukser viser den løse form, som sammen med de indsnævrede cuffs, markante logo-lommer og sæsonens militærgrønne farve også balancerer nogle af tidens andre trends.
785 kr. hos Dover Street Market
Reclaimed Vintage-hoodie
Anført af designere som Demna Gvasalia, Off-White og Paradis3 har skæve og især gotiske skrifttyper fået en prominent plads i moden. I denne hoodie sættes skriften i front og kombineret med den stærke orange farve, er der klare referencer til Vetements’ kendetegnende æstetik – bare lidt billigere.
600 kr. hos Asos
Læs mere: 10 oversize sweatshirts – når for stort er godt