Ugens bedste sneaker-nyheder: Sega-nostalgi hos Gucci, Nike og Supremes NBA-samarbejde og sokkestøvle fra Fendi

Et overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af Gucci (@gucci) den

Sega-nostalgi hos Gucci

Det var bemærkelsesværdigt, da Gucci midt i ugen viste deres AW18-kollektion under modeugen i Milano. Showet bestod af en række morbide indslag, men trods det faktum, formåede kollektionens sneakers at tiltrække en del opmærksomhed.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af no FoMO (@cowgirl_fuckin_boots) den

Alessandro Michelle udvidede porteføljen af chunky sneakers. Denne gang med en mørkegrøn og beige trail-inspireret model, der var beklædt med stribevis af diamantlignende detaljer. Som prikken over i’et stod Gucci skrevet med spilkonsolfirmaet Segas karakteristiske font. 

Sneakeren forventes at lande efter sommer.


SvampeBob Firkant på fødderne

Vans er aldrig bange for at lave sjove, skæve og farverige collabs. Seneste skud på stammen tager udgangspunkt i animationsserien SvampeBob Firkant med farverige prints fortolket på silhuetterne Slip-on, Sk8-Hi og Authentic.

Samarbejdet lander den 24. februar og kan blandt andet købes hos Hanon.


BrandBlack og 424 blander blod

BrandBlack har længe omfavnet de volumniøse Vibram-såler, der også har domineret sneakerbilledet de senere sæsoner hos brands som Hi-Tec, Off-White og Our Legacy. Den mest kendte model er Aura, og den får nu en makeover i samarbejde med LA-baserede 424. 

Æstetikken er, som vi kender den, mens sneakerens sokkelignende pløs er udstyret med 424-logoet, ligesom teksten ‘Sell Your Sole for 424’ også er inkorporeret på sneakeren. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår samarbejdet lander.


Nike foreviger Roger Federers førsteplads

Det er 14 år siden, at Roger Federer første gang indtog førstepladsen på verdensranglisten i tennis. Forleden cementerede han sin ikonstatus, da han som den ældste spiller nogensinde toppede listen igen.

Den triumf foreviger Nike med en specialdesignet version af Air Force 1-modellen i sort og guld, hvor et RF1-broderi træder frem på hælkappen.

Desværre for tennis- og sneakerfans er modellen designet eksklusivt til Roger Federer og kommer ikke i salg.


New Balance fejrer jubilæum med Sneakersnstuff

New Balances udødelige silhuet 574 fylder 30 år. Det markeres med en række designsamarbejder, der trækker på referencer fra nogle af de stærkeste sneakersamarbejder, som mærket har lavet gennem tiderne. 

En af samarbejdspartnerne er Sneakersnstuff. Sammen har de designet en ny version af modellen, der henter farveinspiration i et samarbejde mellem partnerne fra 2007.

Der raffles om sneakeren hos Sneakersnstuff den 26. februar. Modellen får en bredere release hos udvalgte forhandlere den 1. marts.


Supreme løfter sløret for NBA-inspireret Nike-samarbejde

I går ramte første drop fra Supremes SS18-kollektion webshoppen. Samtidig er billeder af et forestående designsamarbejde mellem Supreme og Nike også begyndt at florere på nettet. De to brands har samarbejdet adskillige gange før, og denne gang sætter Supreme sit præg på Air Force 1 Mid-modellen. Den er blevet prydet med NBA-logoer, mens Supreme-logoet også har sneget sig med.

Sneakeren forventes at komme til at koste cirka 1.000 kroner og lande i forbindelse med et af Supremes torsdags-drops dette forår.


Fendis lyserøde velourdrøm

Fendi er klar med et stærkt lyserødt bud på den for tiden så populære sokkestøvle, der kombinerer en velouroverdel med den sokkelignende detalje ved anklen.

Støvlerne har netop ramt Mytheresa.com. De står til 5.920 kroner.


Geometri og minimalisme hos Neighborhood og Adidas 

For et par uger siden kunne vi fortælle, at Neighborhood og Adidas igen slår pjalterne sammen. Nu lander det minimalistiske designudspil, der blandt andet byder på NMD_R1 Primeknit-modellen med geometriske, nærmest hajtandslignende detaljer. Modellen og den resterende del af sneakersamarbejdet er netop blevet lanceret hos Rezet Store


Balenciaga henter inspiration i tysk supermarkedskæde

Balenciaga løfter sløret for endnu version af den populære Speed Trainer, denne gang angiveligt med farve- og logoinspiration fra den tyske supermarkedskæde Edeka.

På sokkedesignets overdel er der ligeledes skrevet ‘The Power of Dreams’ side om side med et stort Balenciaga-logo.

Sneakeren kan forudbestilles hos Barneys, men det går selvfølgelig stærkt.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af no FoMO (@cowgirl_fuckin_boots) den

Vanvittige Christopher Kane

Man kan godt diskutere, hvorvidt Christopher Kanes nye sneakers har sin berettigelse på en liste over ugens bedste sneaker-nyheder. Men det skader ikke med et humoristisk indslag.

Designeren har af flere gange skabt overskrifter, når han har givet sine Crocs-inspirererede modeller en luksusoverhaling. Nu formår han at gøre det igen med en ny silhuet. For da han viste sin AW18-kollektion forleden, ramte et par ekstreme sneakers catwalken lavet i samarbejde med det ortopædiske mærke Z-Coil.

Man kan sige meget om den nye sneaker, men Kane har i hvert fald formået at tage tendensen med ugly sneakers til et helt nyt og vanvittigt niveau.

Læs også: Rygterne siger, at Drake skifter sneakerpartner

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af