Virgil Abloh skabte historie med sin Louis Vuitton-debut i Paris – fra Kanyes tårer til vennerne på catwalken

Vi samler op på højdepunkterne fra modeshowet i Palais Royal.
Virgil Abloh skabte historie med sin Louis Vuitton-debut i Paris – fra Kanyes tårer til vennerne på catwalken
Kim Kardashian, Kanye West og Virgil Abloh i Paris (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Opbygningen

Virgil Abloh har altid snakket om processerne og demokratisk design, og allerede inden showet i går havde han delt flere detaljebilleder og et par looks, så folk var med ombord. Vi havde set hans første bud på en Louis Vuitton, som dog også gav lidt brænde på bålet til dem, der mener, at han blot har skabt et navn ved at kopier skamløst fra tidligere designs. Ligheden til de første udgaver af Air Jordan var i hvert fald til stede.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af @virgilabloh den

Han omfavnede også som en af de første, Instagrams nye tv-funktion og delte en 11:35-minutters minidokumentar om opbygningen til det historiske øjeblik, hvor en sort, selvgjort designer indtog et af verdens største og mest historiske modehuse.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han vidste, at alle ville have en mening om showet, og det virkede, som om han ville forberede folk så godt som muligt. Forklare sine tanker, som han elsker at gøre det.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Setuppet

Forklaringerne gik igen i haven ved Palais Royal, hvor gæsterne ankom til en lille håndbog (se den hos Highsnobiety), Virgils nye vokabularium for kollektionen. Det startede passende med 3%: »Den præcise ratio du skal bruge for at twiste et normativt objekt til noget specielt«. Igen en slags forklaring på hans designtilgang, som han også uddybede i minidokumentaren på IGTV, hvor han sagde, at han er mere interesseret i at konceptualisere fortiden for at skabe noget nyt, end at skabe noget nyt fra bunden. Og det er det, der netop er hans metier.

Han sætter spørgsmålstegn ved ting og udfordrer vores syn på dem. Som hans citationstegn eller hans nyligt afslørede IKEA-kollektion, hvor en kvittering bliver til et tæppe.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Håndbogen fortalte også om hvert enkelt look, navngav modeller og viste, hvor de kom fra. Det handlede om Louis Vuittons historiske interesse for at rejse og for at designe tasker til rejsende folk. Men det handlede også om at vise diversiteten, som selvfølgelig er en stor del af historien om Ablohs egen rejse. Det var også det, den regnbuefarvede catwalk symboliserede.


Rihanna og A$AP Rocky på første række (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Første række

Ligesom mange andre minoriteter, der kæmper sig op igennem rækkerne i en vestlig verden, som stadig domineres af hvide, gjorde Virgil Abloh et stort nummer ud af at have sit hold med sit hele vejen. Der var således både kendte ansigter på første række og på catwalken. Fra musikvennerne Rihanna, Travis Scott og selvfølgelig Kanye West til modefolket Naomi Campbell, Bella Hadid, Kim Kardashian og Kylie Jenner. Det var en første række, der fortalte sin egen historie om Ablohs rejse, selv om det var på catwalken, han skilte sig mest ud.

Bella Hadid og Naomi Campbell (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Abloh tydeliggjorde også sin designrejse ved at give alle gæster en enkel printet t-shirt, da det var sådan, han startede med brandet Pyrex i sin tid, hvor han printede logoer på genbrugstrøjer.

Kylie Jenner, Kim Kardashian og Kanye West (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Kid Cudi på vej ned ad catwalken (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Modellerne

Kid Cudi, Dev Hynes, Playboi Carti, Theophilus London og Steve Lacy var bare nogle af de sorte musikere, som Abloh sendte ned ad catwalken i sin første Louis Vuitton-kollektion. Det er selvfølgelig ikke unormalt, at musikere fletter fingre med modehuse, men her var det massivt og igen et billede på Ablohs historie og et symbol på, hvordan han ser sig selv som en del af noget større og blot er med til at åbne døren for de kommende generationer (Den tilgang havde han også, da han inviterede 3.000 designstuderende med til showet).

Playboi Carti lukkede showet i denne rumanorak (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Det knækkethvide look, der åbnede showet (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Kollektionen

Trods det imponerende koncept omkring hele showet og det historiske aspekt så var det trods alt et modeshow, hvor Virgil Abloh skulle give sit bud på, hvor Louis Vuitton (og herremoden) er på vej hen. Med de briller på blev man ikke blæst bagover, men der var mange stærke elementer.

Først og fremmest var det et vildt statement at starte med 16 (!) helt hvide looks. Det spillede ind i hans designtanke med lys, der passerer igennem et prisme og går fra hvidt til alle regnbuens farver, men det symboliserede også hans andet brand, Off-White, ligesom det var svært ikke at se som en slags tavlevaskning. Et nyt udgangspunkt, en ny æra om man vil.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Se hele Virgil Ablohs Louis Vuitton-show

Og selvom Abloh tydeligvis gjorde meget for at bevise, at han ikke blot havde tænkt sig at bringe Off-Whites streetwear-koder ind i luksusmodehuset (hvor de dog har eksisteret i forvejen takket være hans forgænger Kim Jones), så var gaden absolut til stede. Fra hiphoppens historisk set brede bukser og enkelte hoodies til en hidsig farvepallet, som ofte ses i streetwear, og de militaristiske overlevelseselementer som store lommer, (skudsikre) veste, hylstertasker og kæder.

(Foto: Dominique Charriau/Getty Images)

Se hele kollektionen hos Vogue.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

@virgilabloh & #kaynewest Emotional! @louisvuitton show

Et opslag delt af Takashi Murakami (@takashipom) den

Krammet

Du har sikkert allerede set det. Det følelsesladede kram imellem Virgil Abloh og Kanye West, da Abloh tog sin takketur på catwalken. Det var et perfekt punktum for showet og for den rejse, der altså var omdrejningspunktet for det hele. For med Kanyes kreative bureau Donda, hvor Abloh arbejdede, og deres fælles praktikophold hos Fendi har de to venner kæmpet side om side, og selv om Kanye sikkert føler, at det burde have været ham, der fik chancen hos et stort modehus først, så er Ablohs succes på mange måder også hans.


(Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Fremtiden

»Denne sæson handler om at lægge fundamentet. Jeg vil tale til generationen, der styrer nu, men jeg vil også have, at en yngre generation skal komme og vide, at der er nogen her, som lytter og taler tilbage til dem«, sagde Virgil Abloh før showet ifølge Vogue, og det siger meget. For måske var det ikke Ablohs bedste kollektion, men det var uden tvivl hans vigtigste – og ikke bare for ham, men for minoriteter og underdogs verden over.

Læs også: Fra t-shirts med print til catwalken i Paris: Få styr på Virgil Abloh og Off-White

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af