Alt på ét bræt
Hvis du havde glemt det, så slog åbningslooket i hans SS19-show i går fast, at Micheles designunivers handler om maksimalisme. Farver, mønstre, materialer, alt kan blandes, alt er tilladt. Her er står den blåmønstrede hat i stor kontrast til den røde hippiekjole og lyserøde fjerboa – og så er vi slet ikke nået til smykkerne, der heller ikke holder sig tilbage. Det er selvfølgelig et stylingvalg, og noget der er med til at skabe den weirdnessom at dele vandene og skabe noget opmærksomhed, som Michele dyrker. På gaden vil den røde kjole i en mere enkel styling sikkert tage sig meget anderledes ud og blive et hit. Det handler naturligvis også , der let spreder sig på medier som Instagram.
Skridtbeskytteren
Og når vi snakker om at dele vandene, så var det mandelige skridt i fokus flere gange i løbet af showet. Mest markant var denne læderskridtbeskytter, som selvfølgelig skulle uden på bukserne. Vi så dog også flere underbukser, hvor det især var et par i rødt læder med lang lynlås vakte opsigt.
Mest overraskende ved det look var nok fraværet af Gucci-brandingen, som ellers virker lige for. Det var dog generelt en kollektion, der skruede helt ned for den logomania, som ellers stadig raser i store dele af modebilledet. Men Michele har efterhånden skabt et så genkendeligt design-dna, at logoer nærmest er overflødige.
Borat-looket
Godt nok fik vi ikke set, om spandex-dragten ender i et lige så spidst v i skridt som Sacha Baron Cohens berømte Borat-dragt, men overdelen mindede i hvert fald meget om designet med den dybe udskæring, der sågar også blottede lidt brystvorter. Mens vi er klar på budskabet, elsker kønsudviskningen i looket og godt kan se, at Michele lige så meget befinder sig på en 70’er-natklub a la Studio 54, når han designer mange af sine ting, så springer vi over denne i første omgang.
Hyggesmækbuksen
Overalls har før overrasket i moden. Tænk bare på rappere som 2Pac i 90’erne, og de seneste par år har det årtis genkomst i moden samt workwear-tendensen også bragt looket tilbage. I hænderne på Michele bliver der dog lige skruet på knapperne, så det kraftige denimstof bliver skiftet ud med noget, der minder om sofaen i din mormors stue – før hun fik den skiftet. Men den kunne nok skabe lidt ravage i ‘Bonde søger brud’.
Vi ved det slet ikke…
Fabeldyr? Lampeskærm? Vi er lige så forvirrende som den ældre herre til højre i billedet. Godt nok er der mange frynser i Michelles 70’er-design, men denne, selvfølgelig især på grund af hovedbeklædningen, tager lige ideen ekstra langt – og det er sikkert også pointen.
Pimp-hatten
Bredskyggede hatte kommer og går, men for dem, som tør bære dem, er det ofte et fint statement. Micheles har lidt ekstra pimp-faktor med buede kant med silkebånd, og når de bliver trukket godt ned over øjnene, men efter de store stråhattes sommer i år kunne vi sagtens se hatten sende ringe i vandet.
Maxi-solbrillen
Det samme gælder Micheles bud på næste sommers solbriller. For selvfølgelig skal det være slut med de smalle 90’er-briller. I hvert fald hos Gucci hvor maksimalismen som sagt hersker. De minder mest om de bløde sovebriller, du bruger i flyveren, men er i den grad et statement – et der passer godt ind i moden, hvor det stadig er okay at have lidt ironisk distance.
Oversize-blazeren
Faktisk er vi vilde med alt i dette look – fra den asymmetriske silkekjole til bæltet og de brede tennis-sneakers med gulddetaljer, som flere modeller bar på deres vej ned ad catwalken. Det er dog alligevel blazeren, vi her vil sætte fokus på. Oversize-blazer-looket har nemlig været gennemgående i flere kollektioner og lader altså ikke til at være færdig med at gå sin sejrsgang. I hænderne på Michele betyder det selvfølgelig ikke kun, at blazeren er stor, han mestrede nemlig et revers, der næsten går hele vejen ud over skulderkanten – og det virker.
Læs også: Rihannas Savage x Fenty-debut var mere en mangfoldig magtdemonstration end et modeshow