Fire højdepunkter fra det ellers udskældte Victoria’s Secret-show – og et enkelt LOL

Kropsdiversitet er en by i Rusland, når undertøjsgiganten afholder sine stortslåede shows, men der var heldigvis lidt at glæde sig over.
Fire højdepunkter fra det ellers udskældte Victoria’s Secret-show – og et enkelt LOL
Josephine Skriver på catwalken for Victoria’s Secret (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Josephine Skriver

Udskældt eller ej, så er Victoria’s Secrets årlige show et kæmpe event, der samler flere af tidens største modeller. Denne gang var blandt andre søstrene Gigi og Bella Hadid på catwalken sammen med Leomie Anderson, Winnie Harlow, Elsa Hosk og Adriana Lima.

Derfor er det stadig en kæmpe bedrift, at den danske model har en naturlig plads i blandt dem – ovenikøbet som en af de udvalgte Angels.

(Foto: Noam Galai/Getty Images)

I nattens show havde hun to indgange, hvor hun både havde dramatiske, skotskterne vinger på i et segment, der netop havde ternerne som rød tråd, og en stor poset variant, der var halvt sommerfuglevinger, halvt kæmpe paraply.


(Foto: Noam Galai/Getty Images)

Halseys sceneoutfit

De musikalske gæster er også en del af trækplasteret ved de store shows. Og selvom årets lineup (Bebe Rexha, The Chainsmokers, Halsey, Kelsea Ballerini, Rita Ora, Shawn Mendes og The Struts) ikke var det mest imponerende, så sørgede Halsey i hvert fald for at skabe et højdepunkt med sit bud på et moderne Victoria’s Secret-look.

For hun var både rå og sexet i sin afklippede t-shirt og fjer/tyl-nederdel tilsat diamanter og tatoveringer. Og så var de dramatiske øjenbryn prikken over i’et.


Ming Xi (Foto: Noam Galai/Getty Images)

Lysten til mere

Med Pink-underlinjen har Victoria’s Secret prøvet at forny sig og udvide pailletten til mere end blot undertøj, og selvom det måske mest er blevet til lidt kopi-agtigt sportswear og logoer, så viser det i hvert fald en lyst til at prøve noget nyt.

I aftenens show lykkedes brandet især med dette look, der minder om noget Hood by Air eller ja, danske Heliot Emil kunne have fundet på med dynenederdelen, stropdetaljerne og logotoppen, som modellen Ming Xi bar med største selvfølgelighed.


Adriana Lima lukkede showet i New York i nat (Foto: Noam Galai/Getty Images)

Adriana Limas exit

På en måde var det underligt, at se den brasilianske model tilbage på catwalken hos Victoria’s Secret, efter at hun sidste år delte et længere indlæg på Instagram, hvor hun blandt andet skrev: »Jeg vil ikke længere tage mit tøj af for et tomt budskab«, men måske ville hun tage ordentlig afsked med det brand, som hun har været en stor del af de seneste næsten 20 år.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og det gjorde hun så i nat, hvor hun lukkede showet til et stående bifald. På Instagram sagde hun tak til Victoria’s Secret for, som hun skriver, ikke blot at give hende vinger, men at lære hende at flyve.


Elsa Hosk (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

LOL: Discount fantasy bra

Nej, ok, ro på. Selve Victoria’s Secret-tilløbsstykket kan næppe kaldes discount, selvom prissedlen på omkring seks millioner kroner vist kun er en tiendedel af prisen på sidste års fantasy bra. Men hvis man glemmer Swarovski-stenene, så er designet en anelse underspillet, og som modejokerne hos Diet Prada hurtigt pointerede, så kan du også bare smutte forbi H&M og købe en meget lignende bh fra Moshino-samarbejdet til 1.299 kroner.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Diet Prada ™ (@diet_prada) den

Til gengæld skulle Victoria’s Secret selv være på vej med en ‘discount’ udgave af årets fantasy bra, som bliver sat til salg den 29. november til 1.650 kroner.

Du kan se alle looks fra catwalken hos Vogue.

Læs også: Kardashian/Jenner-søstrene leger Victoria’s Secret-engle til Halloween – udstiller brandets tilbagevendende problem

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af