Vis dette opslag på Instagram
Få danske brands kan fremvise en så imponerende liste over kendisfans som Saks Potts. Fra Beyoncé over Selena Gomez til North West har den danske designduos farverige looks spredt sig blandt især tidens store popstjerner. Mens den slags rygklap ofte er engangsaffære i stjernernes bugnende garderobeforpligtelser, så er Cardi B tilsyneladende blevet en regulær fan af brandet.
I weekenden postede hun nemlig endnu et billede på Instagram, hvor hun er iklædt et fuldt look fra Saks Potts. Det er godt nok ‘bare’ hjemme i privaten, men Cardi får ‘Star Fire’-dynejakken til at matche sit farvelade hår, ligesom toppen og bukserne (der måske er specialdesignet til hende?) passer til jakkens orange og gule farvepalette.
Om der er penge involveret eller ej, ved vi ikke noget om, men Saks Potts skulle efter sigende ikke betale stjernerne for at gå i deres tøj. Til gengæld er denne slags eksponering nok guld værd, selvom den næsten er blevet hverdag for Cathrine Saks og Barbara Potts.
Læs også: Billie Eilish’ seneste Louis Vuitton-looks er fake – og del af en større tendens