Strömning

Strömnings andet album er indspillet i samarbejde med Tue Madsen (Mnemic, The Haunted) og byder blandt andet på gæsteoptrædender af mangestedsnærværende Bjørn Fjæstad (Baal), Simon Kvamm (Nephew) og Nils Grøndahl (Under Byen).

Det er lige-ud-af-landevejen rock, der præger størstedelen af numrene på ‘Twilight Central Station’ bygget efter en klassisk formel bestående af en central vokal, fremtrædende guitar samt et solidt baggrundstæppe dannet af bas, trommer og ikke mindst et velspillende Hammond-orgel.

Den ligetil stil giver på et par af numrene – eksempelvis på åbningsnummeret ‘Backyard B.’ og ‘The Low Light’ – musikken ekstra energi, ligesom den let dystre rockballade ‘A Glimpse of Days to Come’ med Bjørn Fjæstad på lead vokal falder overbevisende godt ud. Herudover er det på den positive liste bestemt også et lyspunkt, at Strömning på flere af numrene bruger, i denne sammenhæng, så eksotiske instrumenter som trombone, trompet, mandolin og lidt strygere.

Det bliver imidlertid ved de små lyspunkter, idet lyset i langt de fleste numre kvæles af en alt for gennemgående ensformighed og mangel på overraskelse. Der satses simpelthen for lidt, og Strömning kommer ret hurtigt til at fremstå som et nedrykningstruet Superliga-hold, der hellere satser på uafgjort end risikerer nederlag.

‘Twilight Central Station’ er stilsikker, men alt for forudsigelig og i længden ganske kedelig. Hvorvidt den meget lidt udfordrende stil er udtryk for et bevidst valg eller kreativ tomgang er ikke til at gennemskue, men med et ikke supersælgende første album ville det i hvert fald være en floskel for meget at påstå, at det kunne skyldes opfølgerpres oven på en succes.

Forklaringen må findes andetsteds, og det ville være en endog rigtig god idé, om Strömning fandt denne inden tilblivelsen af et eventuelt tredje album.